Ifish.dk er min personlige side om lystfiskeri. På siden er der bl.a. mulighed for at se kort med fiskepladser som dækker det meste af Danmark samt læse forskellige små artikler om lystfiskeri. Artiklerne er skrevet ud fra den måde som jeg griber mit fiskeri an på.
Kystfiskeri efter havørred
Da det meste af mit fiskeri foregår på kysten med spinne eller fluestangen omhandler ifish.dk primært kystfiskeri efter havørred. Under læsestof lægger jeg forskellige artikler som alle tager udgangspunkt i hvad -og hvordan jeg gør under praktisk fiskeri. Da en stor del af mit kystfiskeri foregår langs kysterne på Møn og Falster vil meget af det jeg skriver være præget af de erfaringer jeg har fået gennem fiskeri derfra.
Havørreden er fanget sidst på sommeren 2011. Christians ansigtsudtryk siger vist alt hvad der er at sige.
Valg af grej til kystfiskeri efter havørred
Udover tips og tricks til kystfiskeri efter havørred, beskriver jeg også noget af mit grej samt argumentere for, hvorfor jeg netop har valgt det grej som jeg bruger. For mig er den rigtige grejsammensætning utrolig vigtig, da jeg er af den overbevisning at man fanger flere fisk med grej som er optimeret til den givne fiskesituation.

Fiskepladser
Udover beskrivelser af forskellige kystpladser på Møn og Falster, beskriver jeg også fiskeriet i St. vejle å samt karret i Ishøj. Da jeg bor i Greve og er medlem af Ishøj sportsfiskeklub, er der ikke langt til St. vejle å, hvilket i praksis betyder at jeg har en del smutture til St. Vejle å eller havnen i Ishøj.

Vinterfiskeri efter havørred
Fiskeri om vinteren efter havørred, kan til tider kaste mange fisk af sig, hvis bare man indretter sit fiskeri efter vinterens forhold. I artiklen kommer jeg bl.a. ind på hvor havørreden færdes i de kolde måneder samt forskellige metoder til at fange den. Læs mere
Forsølvet snurrebasse gav fisk
Endnu engang fik min bror flex på klingen takket være snurrebassen.
Nis fanger en regnbueørred from Tue Blaxekjær on Vimeo.
Havørred filmet under vand
Havørred på 45 Cm filmet under vand. Havørreden blev fanget på orm.
Springende havørred from Tue Blaxekjær on Vimeo.
