Mit fluegrej
Efter en pause på 14 år begyndte jeg for 2 år siden at fluefiske igen. Jeg er langt fra nogen ekspert ud i fluefiskeriets vidunderlige verden, men jeg er ved at tabe min sjæl til denne form for fiskeri. Spinnestangen får således lov til at blive hjemme oftere end tidligere. Det er allerede blevet til nogle fine havørreder på fluestangen, men havørreden på 4 Kg. + mangler stadig. Som en af mine kammerater siger, er fluefiskeri den sjoveste måde ikke at fange fisk på.
Fluestænger
Når jeg fluefisker på kysten bruger jeg stort set altid min Sage XI3 klasse 7 stang. Udover at være saltvandsbestandig er Sage XI3 en hurtig stang, hvilket passer rigtig godt til mit temperament når jeg fluefisker. Jeg har valgt stangen i klasse 7 frem for klasse 6, da jeg ofte opsøger fiskepladser med vind og gang i vandet. Udover min Sage XI3 bruger jeg følgende stænger Hardy Deamon klasse 7, Scierra HM3 klasse 7 og en Scierra SST 10 fods klasse 8 stang. Scierra SST stangen bruger jeg til geddefiskeri.
Fluehjul
Af hul bruger jeg enten et Greys G-tec 380 eller et Vision GT 7-9. Jeg har valgt disse hjul ud fra to kriterier. For det første syntes jeg, at det er to pæne/diskrete fluehjul og for det andet har jeg mere end svært ved at bruge over 2.500,00 Kr. på et fluehjul.
Flueliner og forfang
Jeg fisker stort set kun med skydehoveder og de fleste af mine skydehoveder er intermediate. På trods af den kritik som Scierras liner og skydehoveder har fået flere steder kan jeg faktisk godt lide at fiske med disse. Udover liner fra Scierra, bruger jeg liner fra RIO, Scientific Angler og Vision. Min foretrukne WF line er en Rio Outbound WF7 intermediate med en klump på 11,4m. Jeg bruger altid coatede runninglines. Som forfang bruger jeg udelukkende taperede forfang lavet af flourcarabon med en spids på 0,22 mm til 0,30 mm. 0,30 mm bruger jeg kun hvis det er hornfisk jeg er efter.
Linekurv
Efter jeg er begyndt at bruge linekurv, vil jeg ikke undvære den for noget i verden. For mig har linekurven gjort, at mine kast kører ubesværet samt jeg kaster længer og jeg undgår tang og skidt i skydelinen når denne ligger i vandet. Jeg bruger en linekurv fra Lawson.
Fluer
Selvom jeg efterhånden har en anselig samling af forskellige fluer, bruger jeg stort set ikke andre fluer til kystfiskeri end kobberbassen, små rejefluer og små tobisimitationer