Blog  ·   Om ifish.dk  ·   Gæstebog  ·   Kontakt

Kystfiskeri med levende rejer


Mit setup til kystfiskeri med levende rejerkyststrækning hvor man kan fiske med levende rejer


Når jeg fisker på den åbne kyst med levende rejer, kan mit fiskeri deles op i to. Den ene form for fiskeri jeg dyrker er fiskeri med flåd. Her anvender jeg typisk flåd som Drennan Piker eller lign. Hvis fiskeriet foregår relativ tæt på land, bruger jeg 12 grams flåd, men skal der lidt ekstra distance på kastene, bruger jeg flåd med en vægt op til ca. 20 gram. Flåddene rigger jeg som gennemløbsflåd og bruger kroge i størrelserne 6 eller 8. Af stang anvender jeg en 10 fods bombardastang fra Scierra og et Shimano Stella hjul i størrelse 4000. Nogle vil nok mene at hjulet er stort til denne form for fiskeri, men det passer mig fint, og jeg vil mene, at jeg får et par ekstra meter på mine kast med den større spole i forhold til hjul i størrelse 2500. På hjulet har jeg en monofil line i 0,25mm eller 0,28mm. Jeg syntes at en monofil line er meget nemmere at styre under flådfiskeri sammenlignet med en spunden line. Når jeg ikke fisker med flåd, bruger jeg en flydende bombarda på 20 – 40 gram alt afhængig af, hvor hårdt vejret er samt hvor langt, der skal kastes for at nå ud til fiskene. Som hjul til bombardafiskeriet bruger jeg et Stella hjul fra Shimano med en fletline i 0,12mm.  Jeg veksler mellem 2 stænger til dette fiskeri. Enten bruger jeg en Fenwick IronFeather II, todelt på 11 fod eller en 13,3 fods Norwegian  Specialist. Jeg bruger de lange stænger for at kunne fiske med så langt forfang som muligt. Dette for at undgå at rejen bliver den flået af krogen, når krogen rammer vandet under udkast.

Sådan fanger man rejer


Rejer kan fanges på flere forskellige måder. Den nemmeste måde at fange rejer på er med et rejenet, hvor man stryger rejer. Man kan stryge rejer på de fleste kyststrækninger i Køge bugt samt på Møn og Falster. Det eneste der kræves er, at man finder et stykke med rimelig ren sandbund. Er der for meget vegetation på bunden bruger man mere tid på at rense nettet end på at fange rejerne. En anden mulighed for at fange rejer er, at man opsøger nogle havne, hvor boldværket er lavet af træ eller, hvor det er muligt at nå de træpæle, som broerne er bygget på. Man fanger rejerne ved at trække et fintmasket net langs med boldværket. Specielt efter mørkets frembrud kan træboldværk holde på utrolige mængder af rejer. Rejerne er nataktive og søger føde på boldværket.

Agnspand og luftpumpe


Når rejerne først er fanget, skal de holdes i live, indtil man skal fiske med dem. Dette kræver en agnspand, helst en med låg og en luftpumpe. Hvis man ikke har en luftpumpe dør rejer i løbet af få timer. Jeg anvender en luftpumpe til 230v, når jeg opbevarer rejerne hjemme. Jeg stiller dem et køligt og mørkt sted. Når jeg er ud, bruger jeg en batteridrevet pumpe. Udover luftpumpen er det meget vigtigt, at rejerne har noget at klatre på i spanden. Hvis rejerne ikke har noget at klatre i dør de. Jeg bruger gerne et stykke fra en gammel åleruse. Hvis man har mulighed for at skifte vand hos rejerne minimum hver anden dag, kan man have dem i flere uger, men allerede efter et par dage begynder de at blive sarte og holder ikke til så meget, når man fisker med dem. Jeg vil klart anbefale, at rejerne fanges dagen/natten før, de skal bruges. En anden mulighed er at tage rejenettet med for at stryge rejerne inden dagens fiskeri. 

Flådfiskeri med levende rejer på åben kyst


Når jeg fisker med flåd og levende rejer på den åbne kyst, fisker jeg som regel på pladser med strømrender, dybe badekar med markante skrænter ud mod revlerne, rev med dybe render eller huller langs siderne samt pladser, hvor det er muligt at få flåddet til at følge strømmen på langs med kysten, således at flåddet flyder langs med naturlige overgange i bundforholdene parallelt med kysten. Der er intet som at gå langs kysten med stangen hævet således at linen holdes fri af brændingen, mens ens syn er fikseret på den lille røde top som stille og roligt flyder med strømmen langs stranden. På dage med helt stille vand kan fiskeri med levende rejer eller andre former for naturlig agn være både alm. spinnefiskeri og fluefiskeri langt overlegent.  Dette skyldes efter min mening flere faktorer, men de to mest indflydelsesrige er at havørreden er mere sky i stille og klart vand og at den ser byttet markant bedre i klart vand, hvilket i praksis betyder, at den er sværere at overliste med kunstig agn, som hverken dufter eller bevæger sig 100% naturligt. Uanset hvilke pladser med ovenstående forhold jeg fisker på, bruger jeg ikke meget mere end 30 minutter på en plads, hvis ikke jeg har set eller mærket noget. I min verden gælder det om at fiske opsøgende samt få afdækket noget vand for at finde fiskene. Er fiskene først fundet bliver jeg på stedet også efter, jeg har fanget både en eller to fisk.  Da havørreden ofte svømmer i mindre stimer kan en given plads sagtens kaste både fire og fem fisk af sig inden for kort tid. På dage hvor fiskene aktivt viser sig i overfladen, kan man med lidt held følge en stime på jagt flere kilometer langs kysten. Eneste ulempe er at man skal tilbage igen. Det er vigtigt hele tiden at have fokus på ens flåd, da modhugget ofte skal falde i det øjeblik flåddet dykker eller svømmer. Jeg har flere gange oplevet, at ørreden spytter rejen ud efter et par sekunder. Ved at give et hurtigt tilslag undgår man som regel, at fiskene kroges dybt. Dette gør det nemmere at udsætte fiskene igen, såfremt det er det, man ønsker.

Fiskeri med bombarda og levende rejer


Fiskeri med levende agn og bombarda er stort set kun noget jeg bruger, hvis jeg skal affiske store områder eller skal nå spots som er langt udenfor rækkevidde af, hvad man kan nå med et alm. flåd. Når jeg fisker med bombarda, fisker jeg aktivt, hvilket i praksis betyder, at jeg langsomt spinner bombardaen ind. Under indspinningen bruger jeg mange spinstop således at rejen langsom daler mod bunden. Ofte falder huggene under spinstoppene eller lige efter indtagningen er påbegyndt. Det kræver mange rejer at fiske dem efter bombarda, specielt når man fisker med lange kast. Ofte holder en reje ikke til mere end to til tre kast før end den er død.  En død reje laver ikke ”rejehop” og fisker efter min mening markant dårligere end en med spræl i.