På Møn med release-taklet

Klart vand og havblik

Nede ved vandet kunne jeg straks se at det var krystalklart og overfladen lå spejlblank uden den mindste krusning. Dette er ikke de bedste forhold at fiske under på Møn. I min optik skal vandet helst være lettere farvet, samt der som minimum skal være krusninger på overfladen. På trods af det spritklare vand besluttede vi os for at bruge nogle timer på strækket. Da vi havde fisket strækket igennem med både gennemløbere og bombarda med flue, uden så meget som et enkelt lille hug, besluttede vi os for at prøve ved Pomlerende i stedet. Som vinden og strømmen var den pågældende dag, burde der være mere gang i vandet ved Pomlerende. På vej mod vandet ved Pomlerende mødte vi en anden fisker som var på vej mod bilen. Vi spurgte om han havde fanget noget. Det var et klart nej til fangst, idet han kun havde været nede ved vandet og var vendt om igen da han så at det var helt klart og stille. Man fanger ikke fisk på Møn i stille og klart vand var hans afsluttende replik.

Min backup plan

Vi besluttede os dog for at give pladsen en chance, idet jeg havde en backup plan i baghånden. Da vi kom ned til vandet kunne vi blot konstatere at manden fra vejen havde ret. Der var 3 andre fiskere, som stod på stykket til højre for nedgangen til stranden, så vi gik et par hundrede meter modsat dem. Min fiskemakker var hurtigt i vandet. Jeg satte mig på stranden for at lade op til backupplanen. Efter at have fået noget at drikke kaldte jeg på min fiskemakker for at sætte ham ind i min plan.
Da vinden var kraftig fra syd og strømmen samtidig gik mod vest, betød det at vandet længer mod øst ville være farvet samt mere oprørt. Jeg fortalte ham kort og godt at hvis vi gik 2 – 4 Km mod øst ville vi på et tidspunkt støde på de perfekte forhold. Da vi havde gået mod øst i små 40 minutter kom vi til et lille fremspring på kysten hvor vandet var oprørt og havde den, efter min mening helt rigtige farve. Tidsmæssigt havde vi ca. 3 timers fiskeri tilbage før vi skulle påbegynde den lange vandring mod bilen.

Fisk på land

Som det første på pladsen riggede jeg min helt nye Fenwick Iron Feather Quadrant på 9 fod til med en forsølvet Snurrebasse i str. 4. Snurrebassen fiskede jeg med et release-takel med to Mustad kroge i str. 12. Efter at have fisket i et lille kvarter kom det første hug og efter en kort fight hvor fisken far fri af vandet indtil flere gange kom en stålblank havørred på 43 Cm på land. Fisken var solidt kroget på den forreste krog som sad dybt i undermunden på fisken. Små ti minutter efter var det min makkers tur til at få flex på klingen. Han landede en lige så blank havørred på små 45 Cm.  Havørreden fik han på en pattergris fisket efter en 25 grams synkende bombarda.

Grov havørred

Min forsølvede Snurrebasse bliver brutalt stoppet omkring 40 meter ude, og jeg mærker hurtigt, at det er en rigtig grov havørred jeg har med at gøre. Efter et par sekunder gider havørreden ikke længer blot stå på samme sted og ryste voldsomt med hovedet, så den stikker af i et udløb med en hastighed jeg sjældent har oplevet en havørred har kunnet præstere. Da fisken har taget ca. 25 meter line beslutter den sig for endnu engang at ryste hovedet voldsomt. Med et bliver min line slap og fisken er tabt. Under eder og andre ukvemsord får jeg rullet gennemløberen ind.
Da jeg skal til at montere flådstoppet i release perlen ser jeg til min store overraskelse at den bagerste krog på release-taklet har fået en af krogspidserne rettet ud. Det var så grunden til, at jeg mistede fisken. En fisk som jeg vil skyde til at have vejet på den helt rigtige side af de 6 Kg. Jeg havde på forhånd godt lagt mærke til at Mustad krogene virkede meget bløde og spinkle i forhold til de Owner kroge som jeg normalt bruger. Jeg er ved at lave en træktest af krogene for at se hvor meget der skal til for at rette dem ud. Når testen er færdig lægger jeg resultatet op på siden. Efter at have sundet mig lidt ovenpå min Mustad fiasko, fandt jeg et release-takel frem som var bundet med mine altid pålidelige Owner kroge.

GoPro bommert

I løbet af de næste 2 timer fik jeg yderligere 3 blanke havørreder på land. Den største på 57 Cm gav helt klart den bedste og mest dramatiske fight. Fisken huggede 5 meter fra mig, og startede med at være mere over vandet end i det. Under fighten tænkte jeg flere gange på hvor fantastisk det var at den huggede så tæt på og på de pæne spring den leverede på tæt hold. Grunden til mine tanker lå i det GoPro kamera som jeg havde på hovedet og som skulle forevige fighten med fisken. Da fisken var landet, ville jeg lige se på GoPro kameraet, og kunne derfor til min store irritation konstatere at jeg dagen før turen havde ødelagt indstillingerne på kameraet således at det automatisk stod til stilbilleder og ikke havde taget hverken video eller billeder af fighten. Af dette kan man så lære altid at teste om kameraet virker efter hensigten inden man tager det på hovedet, trykker på knappen og begynder at fiske.

Release-takler og små kroge

Ud af 5 kontakter med fisk fik jeg de 4 på land. Dette giver en landingsprocent på 80. Dette er i min optik godkendt. Jeg spekulerer dog stadig over, om jeg havde fået den store fisk såfremt jeg havde benyttet mig af Owner kroge i stedet for Mustad. Jeg er sikker på at fisken aldrig nogensinde ville kunne have rettet Ownerkrogen ud, hvilket kun overlader en dårlig krogning eller grejsvigt i fiskens favør.

Dagens fangst som var på 4 havørreder fra 43 til 57 Cm. Alle fiskene blev fanget på Snurrebassen fisket på et release-takel.

Release-taklet med de små kroge (str. 12) virkede helt efter hensigten. Havørrederne blev kroget godt og solidt samt krogene sad steder i fiskens mund hvor, jeg stort set aldrig har set store enkeltkroge eller trekroge sidde.

At de små trekroge kroger godt samt har evnen til at penetrerer fisken steder hvor store enkelt og trekroge ikke kan få fat kan jeg kun bakke op omkring. Jeg vil i løbet af 2012 registrere samtlige kontakter jeg har med fisk på kysten, hvad enten jeg fisker med release-takler eller almindelige takler. Jeg vil ud fra, de data jeg får kunne komme med en bedre og mere fyldestgørende statistik vedr. min landingsprocent fordelt på release-taklet og almindelige takler. Indtil nu er jeg dog overbevist om, at release-taklet højner ens landingsprocent.     
Alle kystfiskere burde give release-taklet en chance, idet man udover en høj landingsprocent også skader fisken mindre, da de små kroge skader fiskene markant mindre end store kroge. Eftersom en stor del af alle havørreder fanget på kysten genudsættes, er det at skade fisken mindst muligt noget som alle burde bakke op omkring.