Sådan kan man rigge ens gennemløbere

Dette skal bruges:
- En gennemløber.
- Ca. 1 m flurocarbon.
- Flådstoppere.
-
1 krog.
Fremgangsmåde.
Start med at binde et perfection loop eller lignede i den ene ende af forfanget til gennemløberen. Sæt gennemløberen på linen således, at forenden af gennemløberen vender mod det loop som er bundet. Nu skal flådstoppet sættes på linen. Kør flådstoppet ca. 30 Cm op af linen. Krogen bindes nu i den frie ende. Bind krogen fast med en rapala knude eller lign. Træk gennemløberen med flådstoppet ned til kunden ved krogen og rigget er færdigt.
Derfor bruger jeg dette setup.

Jeg rigger selv mine gennemløbere efter ovenstående metode. Ved at bruge netop denne metode, undgår jeg bl.a. brug af springringe og hårde plastikperler.
Forfang.
Jeg bruger altid flurocarbon som forfangsmateriale til mine gennemløbere. Jeg bruger 0,28mm eller 0,30mm til gennemløbere op til ca. 15 gram. Hvis vægter overstiger ca. 15 gram bruger jeg flurocarbon fra 0,35mm til 0,45mm.
Kroge.
Uanset om jeg fisker med store eller små gennemløbere bruger jeg enkeltkroge 80% af tiden. Jeg er af den overbevisning af enkeltkrogen kroger ligeså godt som en trekrog. Udover at kroge godt syntes jeg ofte, at det er nemmere at afkroge fisken i vandet, når man bruger en enkeltkrog frem for en trekrog. Den krog jeg oftest anvender, er S-61 fra Owner. Jeg binder krogen fast med en rapalaknude, for at krogen får så stor bevægelsesfrihed som muligt. Når krogen hænger frit i et loop kroger den bedre, end hvis den var bundet direkte på forfanget med en almindelig blinkknude.
Flådstop (knudebeskytter)
Jeg bruger flådstoppet som erstatning for perlen fordi det er blødt og derfor har en fjedrende virkning når gennemløberen bliver presset mod det. Efter min mening beskytter flådstoppet knuden bedre end en perle lavet i hård plast.