En af mine gode fiskekammerater og jeg var taget til Møn for, at se om vi ikke kunne overliste et par af øens blankfisk. Vinden var en del kraftigere end hvad metrologerne på forhånd havde lovet så hele Møns sydlige kyst var lukket land, idet der på alle de pladser vi besøgte var ekstremt store mængder af drivende ålegræs i vandet. Eftersom den sydlige kyst ikke var til at fiske for ålegræs, besluttede vi os for at give pladserne på nordsiden et skud. Her var vandet helt klart, stillestående og uden så meget som en eneste krusning. Selvom forholdene ikke var optimale set med en havørredfiskers briller, besluttede vi os for at give en af pladserne en chance. Planen var, at gennemfiske forskellige spots og rev på et to kilometers stræk for derefter, at tage stilling til hvad der så skulle ske. Mens min makker startede fiskeriet på strækkets første rev fortsatte jeg ned langs kysten mod et område med dybe badekar tæt under land.

Efter en times uafbrudt maskinfiskeri ned langs kysten uden så meget som et eneste hug, begyndte tankerne at kredse om hvor fiskene skulle findes henne. Klintekysten var et godt bud, men eftersom min makker havde et dårligt ben blev den ide hurtigt slået hen. Vi havde stadig tre timer til det blev mørkt. På vej tilbage mod bilen og min makker skete der pludseligt noget for enden linen. En fin fisk tog fluen ikke mere end fem meter fra strandskyllet. Efter en kort fight, kunne jeg kane en flot og tyk havørred op på stranden. Fisken blev hurtigt aflivet og jeg fortsatte i et raskt tempo ned mod min makker som havde bevæget sig ned mod opgangen fra stranden.

På turen mod bilen blev min makker indvilliget i min plan for resten af dagen. Møn skulle skiftes ud med Falsters østkyst. Jeg havde et bestemt spot i tankerne. Dagen forinden havde der været godt med fisk på dette spot, men enorme mængder af ålegræs havde umuliggjort fiskeriet. Vinden var i løbet af dagen gået fra stik syd til syd vest. Med lidt held ville den ændrede vindretning trække ålegræsset til havs. Efter lidt overtalelse og løfter om fisk i rå mængder blev vi enige om, at give pladsen på Falster et forsøg.

Da vi ankom til Pladsen på Falster, var bølgerne stadig halvstore og min makker var ikke ligefrem begejstret for forholdene. Da der kun var lidt over en time til det blev mørkt var denne plads sidste skud i bøssen, så fiskes skulle der.

Ude på pladsen fiskede vi ned mod et område som ofte holder mange fisk. Der var stadig meget ålegræs i vandet, hvilket besværliggjorde fiskeriet. Allerede inden vi kom helt ned til hotspottet tog en fisk min Snurrebasse hårdt og kontant. Det var en mindre havørred lige omkring mål. Min Owner S-61 sad fint i saksen på fisken og den blev afkroget i vandet helt uden problemer. Allerede et par minutter senere var der igen bud efter Snurrebassen. Denne gang var det en let farvet havørred på 48 cm som lod sig overliste.

I løbet af de næste 40 minutter havde jeg yderligere fem fisk i nettet, hvoraf en helt blank havørred på 43 cm måtte lade livet. I samme periode lykkedes det min makker at lande fire havørreder som alle var lige omkring mål.

Selvom vi var meget plaget af ålegræs lykkedes det alligevel at fange 11 havørreder på lidt over en times fiskeri. Hvis vi dog bare var kørt til Falster et par timer tidligere.