Efter et par dage med hård østenvind og nedbør i store mængder, så dagens vejr ud til, at være Stevns vejr. Vinden var gået i sydvest med vekslende skydække. Jeg har ofte fanget godt med fisk på Stevns efter et vejrskifte, så det var med store forventninger, at bilen blev pakket og kursen sat sydover.

Bøgeskoven
Første plads, som skulle have et skud maskinfiskeri, var Bøgeskoven. Allerede da jeg ankom afslørede en fem til seks biler, at jeg ikke var den eneste, som havde en ide om, at strækket måske kunne holde på et par fisk. Jeg brugte en times tid på strækket, hvor jeg hverken så eller mærkede noget. På afstand kunne jeg iagttage de fiskere, hvis biler jeg var stødt på tidligere. Så vidt jeg kunne se, fangede de heller ikke noget. I stedet for at følge i deres fodspor og allerede gennemfisket vand, besluttede jeg mig for at prøve en anden plads.

Holtug og Mandehoved
Med vind og vejr i betragtning faldt valget på Holtug. Hvis jeg var lidt heldig, kunne jeg have pladsen eller i hvert fald en store del af den for mig selv. På P pladsen ved det gamle kalkbrud holdt der kun en enkelt bil. På vej mod kysten håbede jeg på, at personen i bilen stod på revet lige til venstre for nedgangen. Hvis det var tilfældet ville jeg have hele strækket ud til og forbi Mandehoved helt for mig selv. Ganske som jeg gik og håbede på, stod der en og fiskede på revet.
Nede ved vandet kunne jeg konstanterne, at forholdene var tæt på optimale. Selv på lang afstand kunne jeg se, at vandet ude ved Mandehoved virkede en smule mere oprørt end inde i bugten. Mens jeg gik ud mod Mandehoved, affiskede jeg alle mine sædvanlige spots på strækket. Jeg hverken så eller mærkede det mindste. Desto tættere jeg kom på selve Mandehoved, jo mere steg min moral og tro på at fiskene nok skulle være der. Bølgerne kom fint rullende ind fra syd og sigtbarheden i det ellers krystalklare vand var lettere nedsat.

Jeg brugte en times tid på at affiske området omkring Mandehoved, inden turen gik mod det nye kalkværk. Vandet på denne del af strækket lugtede langt væk af havørred, så der blev fisket igennem. På trods af en ihærdig indsats var der ikke så meget som skyggen af fisk. Da klokken nærmede sig 12 besluttede jeg mig for, at det var tid til at vende næsen den anden vej igen. På tilbagevejen var der et par spots, som lige skulle have et forsøg mere.

Sidste chance for havørred
Jeg får fisket mig frem til et at dagens sidste spots og er så småt ved at miste troen på at, der på trods af forholdene, er fisk inde under land. Lige med et bryder solen gennem skyerne, hvilket giver mig mulighed for, at se hvordan tangbælterne er placeret. Jeg lægger et langt kast ud, således at det først affisker det store mørke område, for derefter at følge en markant overgang mellem mørkt og lyst næsten helt ind. Da snurrebassen rammer kanten mellem det lyse og mørke område ca. 50 meter ude falder hugget. Havørreden starter med at tage et udløb på 10 til 15 meter. Det er tydeligt at mærke, at dette er en fisk et godt stykke over mål. Jeg får hurtigt kontrol over fisken og skyder den til at veje omkring de to kilo. Havørreden følger pænt med ind, kun afbrudt at små hidsige udløb efterfulgt af hovedrysten. Efter en kort fight på små tre minutter, netter jeg havørreden i første forsøg. Havørreden er en lettere farvet hanfisk med begyndende kæbekrog.
Jeg ville gerne have genudsat fisken, men den blødte kraftigt fra gællerne i den ene side. Enkeltkrogen sad også helt nede i svælget på fisken. Efter endt fotosession blev fisken målt og vejet. 55 cm og 2 kg rent.

På turen tilbage mod bilen gik tankerne på, hvorfor der ikke var flere fisk på trods af forholdene samt at flid, ihærdighed og systematisk gennemfiskning betaler sig.