Der er sket meget siden den første udgave af Ifish.dk i december 2010 kom på nettet. Til at starte med var det kun meningen, at jeg ville blogge om mit fiskeri samt skrive små informative artikler om kystfiskeri efter havørred. I løbet af de seks år ifish.dk har eksisteret er der sket meget, hvilket denne version af hjemmesiden også bærer præg af. Udover blogindlæg om fiskeri, er det også muligt at booke guidede fisketure via siden samt læse forskellige artikler jeg gennem tiden har skrevet til Fisk & Fri. Siden jeg for tre år siden begyndte at tilbyde guidede fisketure er efterspørgslen kun steget. Dette har betydet at Henrik Reiter er blevet tilknyttet Ifish.dk som fast Guide. Der vil til foråret blive præsenteret endnu en fiskeguide. Der kommer meget mere om dette på et senere tidspunkt. Udover at guide vil både Henrik og den indtil videre hemmelige guide også skrive blogindlæg om deres fiskeri på siden.