Efter en vinter med alt for meget i kalenderen, havde jeg endelig tid til en god lang tur på kysten efter årets første fisk. Udover at 2013 er startet koldt er 2013 også det første år i en meget lang række, hvor jeg ikke har landet så meget som en eneste fisk i løbet af årets første måneder. På nuværende tidspunkt plejer fangstjournalen at være spækket med fede overspringere fra fjord og åben kyst. På trods af nattens frost havde jeg rimelige forventninger til dagens fiskeri, da jeg skulle fiske med Jan Dehli. Jan plejer at have en rimelig god indvirkning på fiskeriet. Jeg har kun en gang tidligere været på kysten med Jan, hvor vi ikke fangede noget som helst. Denne tur var dog mere fototur end fisketur.

Klokken ca. ni satte vi kursen mod Isefjorden, med forhåbning om at isen havde brudt på nogle normalt gode vinterpladser. Første sted vi stoppede var der stadig en god bred bræmme af is som umuliggjorde fiskeri. Vi fortsatte hurtigt til næste spot. Her var isen næsten væk. Vi skulle kun gå gennem ca. 30 meter is før der var helt åbent vand. Vi gennemfiskede strækket en enkelt gang, uden at mærke så meget som et eneste lille nap. Da hverken Jan eller jeg troede på at der var fisk inde, skyndte vi os tilbage til bilen således at vi kunne prøve en anden plads.

Ved plads tre var der stadig fast is lige så langt man kunne se. Vi forlod hurtigt plads tre for, at finde åbent vand andetsteds. Eftersom dagens fiskeri foregik langt fra mit hjemvand var det Jan som var ”guide” og jeg var chauffør. Efter at have kørt rundt på forskellige landeveje og småveje kørte vi omsider ind på en lille p plads. Fra p pladsen kunne vi straks se at vandet var isfrit samt overfladen var riflet af små bølger.

Nede ved vandet voksede optimismen hurtigt, der var god strøm i vandet og hurtigt så vi tanglopper og enkelte tobis.

Jeg havde tidligere på dagen fået en lille håndfuld kobberbasser af Jan. I forhold til de kobberbasser som jeg selv havde med var Jans meget belastede. Inden vi begyndte at fiske på denne plads bandt jeg en af Jans kobberbasser for enden af forfanget.

Vi havde ikke fisket meget mere end 15 minutter før jeg mærkede noget hive i fluelinen. Min første tanke var tang. På trods af tanken om tang hev jeg resolut i linen og hævede stangen. Den var god nok, det var ikke tang, men derimod havørredens karakteristiske hovedrysten som forplantede sig ned gennem min stang. Efter en kort og udramatisk fight kunne jeg kane en blank og sølvglinsende havørred op på stranden. Det var langt fra noget kæmpe, men 45 cm kan også bringe et stort smil frem. Denne fisk betød at over tre måneders havørredtørke var brudt og året endelig var i gang. Eftersom Jan var forsvundet bag næste pynt, havde jeg dette glædens øjeblik helt for mig selv. Allerede inden jeg nåede ud i vandet igen kunne jeg se Jan, som var på vej tilbage mod mig. Han fortalte at de havde ringet fra Tempo Både for at fortælle at den nye motor allerede var monteret på fiskeklubbens båd. De ville gerne have at vi hentede den inden kl. 17:00. Dette gav os ca. halvanden times fiskeri, inden vi blev nød til, at køre mod Ishøj for at hente båden.

Efter at have snakket lidt med Jan om båden og ikke mindst min fisk, skulle strækket have en tur til. Jeg affiskede resten af strækket og havde en enkelt kontakt som ikke ville med ind, idet den smed flue efter en enkelt dunk. Midt på strækket lå der et mindre rev ca. 30 meter fra kysten. Jeg kunne se, at jeg fra dette rev kunne dække et område som virkede mere end bare lovende. Jeg begyndte systematisk af affiske området i vifteform og der skulle ikke mange kast til før der var et eller andet som havde besluttet sig for at min kobberbasse var mad. Modhug og op af vandet fløj en fin blank havørred. Jeg besluttede mig for at blive på revet og håndlande havørreden. Da jeg fik fisken ind på de 30 cm vand som dækkede revet, leverede den nogle superflotte spring. Fisken blev håndlandet uden de store problemer. Den havde samme størrelse som den første jeg fangede. Jeg skyndte mig at gokke fisken, så fiskeriet kunne genoptages. Det kunne jo være at der var flere blanke i området.

På vej tilbage til bilen kunne jeg gøre status over dagens begivenheder. Ikke kun havde jeg fanget to gode spisefisk, men jeg havde samtidig fanget mere end Jan i det, han trak en nul bon. Ikke at jeg normalt går op i konkurrencer, men at slå Jan Dehli og så oven i købet med en af hans fluer for enden af forfanget er ikke hverdagskost.