Efterårets første aborresats

Efterårets første aborresats

For et par dage siden havde jeg et par timer til rådighed som skulle bruges på et kort aborresats. Efter 20 minutters opsøgende fiskeri fandt jeg et område hvor der var godt med fisk. I løbet af den næste time fangede jeg 30 af de sortstribede med den største på godt 800 gram.

Dagen efter kunne Christian vælge mellem, at tage med sin mor på venindebesøg eller med på fisketur. Idet udfaldet af et sådant valg umuligt kan falde ud til fordel for café latte snak, havde jeg på forhånd klargjort knægtens grej så det efter frokost kun skulle lægge det i bilen.

Vi startede fiskeriet på samme spot hvor jeg dagen forinden havde haft et godt fiskeri. Jeg fiskede med bombarda og flue og Christian fiskede med en 18 grams ABU reflex spinner med kobberblad. Da vi havde fisket i 10 minutter uden så meget som en eneste kontakt, fortalte jeg Christian, at stimen af fisk havde flyttet sig siden i går og vi nu skulle fiske opsøgende ligesom når vi fisker efter havørreder på kysten. 200 meter fra hvor vi startede fiskeriet falder det første hug, og jeg kan efter en kort fight lande en fin aborre på knapt et kilo. Kastet efter er der igen bud efter fluen, dette er dog en bette pjevs som hurtigt får sin frihed igen.

Det lader til at fiskene er fundet. Vi fortsætter fiskeriet i området og der går ikke lang tid før Christian kroger en god fisk. Aborren følger pænt med ind lige indtil den skal landes. Her stikker den af i et par hidsige udløb. Det er en fornøjelse, at se knægten fighte fisken. Han presser på de rigtige tidspunkter ligesom han giver efter og fjedrer i armen når der er behov for det.

Efter en kort fotosession bliver fisken genudsat og fiskeriet genoptages. I løbet af den næste halve time lander vi flere gode fisk og Christian får endnu en fisk over kiloet. Det kan godt være, at det er mig som fanger de fleste men hvad betyder det når knægten står for de tre største. Med fisk på lige over et kilo og en på små 1300 gram må dagen siges at være godkendt for Christians vedkommende.

Christian med gedde

Christian med gedde

Min otteårige søn er sammen med et par kammerater begyndt at cykle over til nogle små søer for at fiske. Som far og inkarneret lystfisker syntes jeg, at det er rigtig godt, at knægten selv er begyndt at tage med kammeraterne på fisketur. Selvom jeg har haft drengene med på tur mange gange og derigennem prøvet at få dem til at fiske med flåd og orm, er det ikke lykkedes. De vil fiske med spinner eller wobler da det er søens gedder de er ude efter. Min søn og hans kammerater siger, at det er kedeligt at fiske med flåd og, at skaller ikke spræller nok. Jeg har respekt for deres gåpåmod hvad spinnefiskeriet angår idet, de på trods af udelukkende nulture klør på i jagten på gedden.

Indtil i dag har deres største fangst bestået af to store ferskvandsmuslinger og jeg regnede da også med, at fangsten som min søn ville berette om da han ringede lå i samme kategori.

”Far jeg har fanget en lille gedde, og vil du ikke nok komme og pille den af krogen for mig” var det første knægten sagde da jeg tog min telefon. Mens jeg fandt bilnøgler og Peang fik jeg fortalt knægten, at det var godt at han havde fanget en lille gedde og, at han skulle sørge for at holde den nede i vandet indtil jeg kom.

Søen ligger 500 meter fra hvor vi bor, så jeg var fremme et par minutter efter han havde ringet. Det var en pavestolt dreng som spurgte om han skulle hive fisken op af vandet. Inden krogen blev fjernet var der lige tid til et hurtigt billede.

Under genudsætningen viste jeg drengene hvordan man holder og ilter en gedde ved at køre den frem og tilbage i vandet. Efter 30 sekunder havde fisken fået så megen energi at den slog med halen og svømmede væk.

Jeg er sikker på at drengene er at finde ved søen i morgen efter skole.

2 x pr og fisk til alle

2 x pr og fisk til alle

Den guidede tur til Falster lørdag d. 28. marts gav udover fisk til alle mand også to gange pr til en af turens deltagere. Inden vi skulle i gang med dagens fiskeri, fortalte jeg kort om planerne for dagen samt baggrunden for mine pladsvalg. Kort fortalt gik dagens strategi ud på at flytte sig efter vinden. Vinden ville i løbet af formiddagen gå fra en vestlig retning til stik syd for senere at gå over i øst.

Dette betød i praksis, at vi startede dagens fiskeri ved Gedser på den sydvendte kyst. Kim som har stor erfaring fra området valgte, at affiske strækket fra P-pladsen og ned mod Gedser odde. Per som ikke havde den store erfaring med dette område tog jeg med nordover.

Mens vi gik mod vandet fortalte Per, at han aldrig fiskede i vand med bølger og pålandsvind og var han kommet til pladsen alene ville han have fundet en anden plads med læ for vind og bølger. Vi havde ikke fisket i mere end 10 minutter før Per havde den første følger.

Som guide er det altid spændende om der nu også er fisk inde på de pladser som man har valgt. At se en fisk allerede efter 10 minutters fiskeri gør, at jeg om guide kan slappe lidt mere af. Når fiskene er fundet er de næsten altid til at fange.

Det første spot på strækket gav ikke andet end den ene følger, så jeg fortæller Per, hvordan han skal affiske kysten mod det næste hotspot. Nede ved det næste hotspot får Per hurtigt en god følger. I stedet for at stikke til havs, svømmer ørreden forvirret rundt på det sted hvor Pers bornholmerpil blev løftet ud af vandet. Det så ud som om at fisken ikke kunne forstå hvor ”maden” blev af. Efter 5 sekunder svømmede havørreden ud igen.

I løbet af de næste 10 minutter har vi yderligere tre følgere. Fiskene er på pladsen men huggene udebliver så i et forsøg på, at få dem til at hugge skifter vi til bombarda og flue. Ofte kan et skifte fra blink til flue eller omvendt betyde, at man kan få fiskene til at hugge. Dette var dog ikke tilfældet denne dag, men sådan er fiskeri.

Klokken er nu blevet ni og som aftalt møder Rasmus Ditlefsen op med Stella. Vinden er nu gået i syd og bølgerne har god størrelse og vandet er godt grumset, hvilket er helt perfekte forhold. Strækket fra Gedser odde og små to kilometer op af kysten bliver affsiket igen og denne gang får vi kontakt til fisk. Stella smider en fin fisk i første kast.

Efter en bid formiddagsmad og en tår kaffe er det blevet tid til et pladsskifte. Samlet køre vi nu til et spot på Falsters Østkyst. Spottet som jeg har valgt er sydøst vendt, hvilket vil sige, at der med vind fra syd er godt gang i vandet.

Per og jeg starter med at affiske spottets norlige del uden kontakt til fisk. Inden vi begynder at fiske os tilbage til udgangspunktet, skifter vi igen fra gennemløbere til bombarda og flue. Efter små ti kast har jeg fast fisk. Det er tydeligt at mærke i stangen at fisken er over mål. Efter en kort og udramatisk fight med lidt luftakrobatik, er det tid til at nette fisken. Men idet jeg presser fisken mod nettet, mister kobberbassen krogholdet og fisken på lige over halvmeteren slipper med skrækken.

Efter en kort frokostpause fortsætter vi fiskeriet med bombarda og flue. Hurtigt får jeg to fisk den ene på godt 45 cm og den anden kun lige over mål. Den mindste havde inhaleret kobberbassen i en sådan grad, at den blødte meget kraftigt fra gællerne. Den blev hurtigt aflivet og lagt i nettet.

200 meter nede af kysten kan Per og jeg se, at Rasmus og Stella med få minutters mellemrum begge står med fast fisk. I løbet af 15 minutter fanger og lander de tilsammen 4 fisk over halvmeteren. Med to fisk over 50 Cm, lykkedes det således Stella, at slå sin egen pr i havørred to gange.

Efter endt fotosession på stranden og endnu en bid mad fortsætter vi fiskeriet. Per og jeg har nu skiftet til gennemløbere og der går ikke længe før Per får det første hug.

Per når knap nok at udtale, at han er ved at være lidt presset idet han endnu ikke har haft fast fisk, før hans stang krøller og han står med fast fisk. Havørreden viser sig at være stålblank og omkring 45 cm.

Længere nede af kysten står Kim som lidt forinden genudsatte en fin blank fisk på knap 50 cm. Den var lidt tynd som han sagde.

Med 13 på land, flere mistede samt fisk til alle deltagerne vil jeg betegne dagens guidede tur til Falster som en succes.

Guidet tur til Møn

Guidet tur til Møn

Vi mødtes som aftalt på Møn kl. 07:00, hvor en af deltagerne havde været så venlig at medbringe wienerbrød til hele holdet.

Efter at have hilst på hinanden og spist wienerbrødet, blev gruppen af fiskere delt i to. Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter der var med på turen som guider, kørte med fire mand til et spot på den sydlige del af Møn.

Lisa Jørgensen fra www.girlfishing.dk som jeg skulle guide, havde inviteret sin far og kæreste med på turen. I to biler kørte vi mod et af Møns andre spot.

På trods af fine forhold med godt farvet vand og gode bølger udeblev fiskene for mit holds vedkommende, Lisa havde godt nok et lille forsigtigt hug, men det var også det.

Det andet holds succesrate var kun en smule bedre. Christoffer Clausen smed en fin fisk og Jesper Roholm hyggede sig med et par små nap i fluen.

Da klokken blev 13:30 og vi endnu ikke havde fået fisk på land, besluttede vi os for, at skifte Møn ud med Sydsjælland. Vi havde ikke fisket meget mere end 10 minutter på det nye spot i det Sydsjællandske før de første mærkede fisk.

Klokken nærmede sig 16:30 da Rasmus kom løbende ned langs kysten. Rasmus fortalte, at de havde fundet en stor stime med fisk nede bag den næste pynt 500 meter fra hvor vi stod. Jonas havde allerede fået en over mål og Henrik Reiter havde fanget to undermålere fortalte Rasmus. Jeg fik hurtigt informeret resten af holdet, og samlet gik vi mod området med fisk.

På trods af at flere havde kontakt til fisk, fik vi ikke flere på land.

Selvom turen ikke bød på det vilde fiskeri, oplevede vi meget andet. Der blev fundet nogle fine ravstykker og store vættelys på Møn. Selv fandt jeg en stor forstenet muslingeskal mens jeg ledte efter rav. Der blev også fortalt fiskehistorier, fremvist grej og udvekslet tips og tricks.

Jeg vil gerne takke alle deltagerne samt mine medguider Rasmus og Henrik for en god tur, hvor snakken gik og humøret var højt. Som slutnote skal det lige nævnes, at en af Danmarks Sportsfiskerforbunds mest erfarne guider var deltager på turen. Per Jørgensen som er far til Lisa har været forbundsinstruktør siden 1975. Det betyder meget for både Henrik, Rasmus og Jeg, at en instruktørkapacitet som Per havde positive tilkendegivelser overfor turen.

Havørred som bifangst

Havørred som bifangst

Rasmus Ditlefsen har sendt mig følgende fangstrapport. Udover at være en dygtig kystfisker, bruger Rasmus også lidt tid på nogle af Lolland og Falsters små vandløb i jagten på aborren eller Matasfisken som han ynder at kalde den.

Bifangst under aborrefiskeri

Jeg kunne lige nå en time inden det blev mørkt og tog til et af de lokale småvandløb for at finde aborrerne. Ankommet til spottet kunne jeg se, at vandet var steget og der derfor ingen strøm var. Dette er normalt ensbetydende med dårligt fiskeri. Nu er strækkets bedste hul, lige hvor man parkerer, så i stedet for at køre videre til et andet vandløb, besluttede jeg mig lige for at prøve nogle enkelte kast.

En fyr kommer gående med en barnevogn og stopper op da jeg lægger første kast ud. “Er det godt at fiske her?” spørger han. Jeg drejer hovedet og siger “Naaa….der kan være enkelte aborre på strækket, men med den høje vandstand tror jeg ikke rigtig” mere når jeg ikke at sige før min 6 fods aborre stang flexer igennem.

Fisken kommer op og laver en lille hvirvel i overfladen, og jeg tror det er en nedgænger omkring målet. Jeg fortæller ham at den skal retur og, at den ikke ser særlig stor ud. Fisken går tungt rundt i hullet og kommer med nogle gevaldige rusk. Som minutterne går, begynder jeg at forstå at det ikke slet ikke er en nedgænger og den er noget større end en målsfisk. Jeg kan simpelthen ikke få den i overfladen, og den bliver ved med bare at gå tungt nede i hullet.

Flere cykelister kommer forbi og stopper op form, at se hvad det da er jeg har på krogen i det meget lille vandløb. Efter 5 minutter tager fisket et langt udløb ned af åen og går helt fri af vandet, i et højt spring med dertilhørende klapsalver fra tilskuerne. De næste 4-5 minutter bliver havørreden ved med, at tage små hidsige udløb hver gang den kommer tæt på bredden. Idet jeg kun er på aborretur ligger fangstnettet derhjemme og jeg må derfor håndlande fisken.

Første gang havørreden kommer ind på siden, få jeg et godt tag i den og får den op på brinken. Jeg får løsnet min Mepps og prøver ihærdigt at få liv i fisken igen, men den er så udtrættet at det virker umuligt. Fordi jeg fiskede med relativt let gear til aborrerne, svæver tankerne omkring ophobning af mælkesyre i baghovedet. Efter et minuts genoplivning uden resultat vælger jeg, at tage fisken op af vandet for at aflive den.

Jeg får hurtigt målt og vejet havørreden til 65 cm og 3,350 Kg. En af tilskuerne låner mit kamera og tager et par hurtige fotos.

Det er ikke normalt, at fange så stor og fin en havørred i en lille å på Lolland slutter Rasmus fangstrapporten med.