Giv aldrig op

Jeg har modtaget følgende fangstberetning fra Henrik Reiter:

MAN MÅ ALDRIG GIVE OP!

Men jeg var da lige ved i dag. Efter at have besøgt flere pladser uden resultat ankommer jeg uden gåpåmod på dagens spot. Jeg vader først godt ud på et rev for at slippe for ålegræs. Det giver hurtigt 2 undermålere, men der sker ikke mere. Jeg fisker i flere timer uden at mærke det mindste. Jeg møder tre fluefiskere der heller ikke har mærket noget i flere timer. Derfor bruger jeg en times tid på at lede efter rav, og jeg finder da også to små stykker. Mens jeg går mod bilen, som jeg har bevæget mig langt væk fra i min søgen efter fisk, begynder det at regne og blæse. Derfor stiller jeg min stang fra mig og begynder at folde hætten frem.

Imens jeg står og tager hætten på kigger jeg ud på vandet. Og hov, hvad var det! Var det jagende fisk under 10 meter ude? Fat i stangen og et kort kast ud i suppen. Da bombardaflåd og flue lander koger det hele og måske 5-7 fisk slås om at tage fluen. Bombardaflådet får også lige et par hug, fantastisk! et bette spinstop og fast fisk i første kast, 53 cm og stålblank. I løbet af de næste 5-6 kast lander jeg tre fisk som alle er over målet(45-47 cm). Næste hjembragte fisk på 60 cm hugger som fisk nummer fem og gav en hidsig fight på det lave vand. I løbet af den næste halve time lander jeg yderligere syv fisk over mål. Jeg genudsætter den alle på nær en enkelt på 61 cm som jeg ikke kunne stå for.

Dagens sidste og bedste fisk bed som den eneste længere fra land. Under første Kast ud i området når fluen ikke engang at lande på vandet før der vitterligt hopper en fisk ud af vandet og tager fluen i luften, det var sku et vildt tilslag med bombarda flåd og Line i luften, selvfølgelig ryger den af… I andet kast på samme sted, bliver fluen jagtet vildt, med store trykhuller i vandet bag fluen. Spinstop, og stangen bliver trykket i bund. Skal jeg gi modhug? Øhhhh… Der er allerede fuld gang i en vild fight. Sikke en drømme fisk. Den kunne sgu trække mig træt, men heldigvis vandt jeg til sidst. 71 cm og 4095 gram!

Da forbindelsen røg

Da forbindelsen røg

Da jeg mødte på arbejde i morges, var jeg knap nok kommet ind af døren før jeg fik fortalt at internet, telefoner og hele det interne netværk var nede. Var dette sket for seks år siden, var jeg med sikkerhed blevet spærret inde i serverrummet indtil jeg havde fået tingene op at køre igen. Som socialrådgiverpraktikant har jeg intet med IT, netværk og telefoner at gøre, så i stedet for, at skulle begynde på fejlsøgning osv. kunne jeg starte dagen med morgenmad og en kop kaffe med mine kollegaer. Der gik ikke længe før vi fik fortalt, at nedbruddet skyldes et overgravet fiberkabel og reparationen ville tage mindst otte timer. Efter morgenmad og kaffe valgte jeg, at køre hjem.

På vej mod toget ringede en af mine gode fiskekammerater. Det tog os ikke mage sekunder at aftale en tur til Stevns. Han havde fri og jeg var på vej hjem og klokken var ikke mere end 10. Det blev aftalt at han skulle hente mig. Hjemme skyndte jeg mig, at pakke mine ting og skifte tøj. Da vi kørte gennem Køge på vej mod Stevns, var det under en time siden jeg forlod min arbejdsplads i selvsamme by. På sin vis er det tankevækkende, at en eller anden gut i en gravemaskine er i stand til, at sætte store dele af en kommunal forvaltning ud af spillet ved, at grave et fiberoptiskkabel over. Samtidig finder jeg det underholdende, at jeg for under en time siden kørte fra Køge i min kommunale ”samtalehabit” og nu kører gennem byen igen klædt som fiskebums.

Da vi ankommer til dagens fiskeplads kan vi hurtigt se, at der er en del andre lystfiskere på pladsen. Eftersom jeg har min hund med på turen, beslutter vi os for at give pladsen en chance på trods af alle de andre lystfiskere. Jeg har endnu ikke fået lært min hund, at den skal blive på land når jeg vadefisker, så pladsvalgmæssigt skal det være et sted hvor jeg kan fiske fra land.

Vi har ikke stået på stranden mange minutter før fiskeren til venstre for os lander en pæn fisk. Vi beslutter os for at gå nordover og affiske et par rev samt områder med dybt vand. Efter en times fiskeri får min makker en fin tyk fisk på 43 cm.

Jeg affisker revet og det dybe område igen, men mærker eller ser intet. Min makker er i mellemtiden gået endnu længer mod nord. Jeg beslutter mig for at fiske tilbage mod P-pladsen. Da jeg kommer til den sidste pynt inden opgangen fra stranden kan jeg se, at der står en fisker med fleks på klingen. Han mister dog fisken et par meter fra strandskyllet. Da jeg går forbi ham fortæller han, at det var en fisk på små to kilo som smuttede. Han har dog allerede to mindre havørreder i tasken på stranden. Hunden og jeg går 100 meter ned af stranden for, at blive der indtil min makker kommer retur. I løbet af den næste halve time fanger lystfiskerne som smed fisken på de to kilo yderligere to fine havørreder.

Lige inden mørket begynder, at presse sig på kommer min makker gående med endnu en havørred. Vi fisker et kvarter til, hvor han mister en fisk. Status for dagen er, at vi har set seks fisk blive fanget af andre. Min makker har selv fået to og mistet to. Personligt har jeg for en gangs skyld blanket 100%, hvilket bestemt ikke passer mig særlig godt.

Med mit eget resultat i tankerne, havde det været bedre hvis manden i gravemaskinen ikke havde ødelagt fiberkablet og jeg havde haft en helt almindelig dag på kontoret.

11 fisk på en time

11 fisk på en time

En af mine gode fiskekammerater og jeg var taget til Møn for, at se om vi ikke kunne overliste et par af øens blankfisk. Vinden var en del kraftigere end hvad metrologerne på forhånd havde lovet så hele Møns sydlige kyst var lukket land, idet der på alle de pladser vi besøgte var ekstremt store mængder af drivende ålegræs i vandet. Eftersom den sydlige kyst ikke var til at fiske for ålegræs, besluttede vi os for at give pladserne på nordsiden et skud. Her var vandet helt klart, stillestående og uden så meget som en eneste krusning. Selvom forholdene ikke var optimale set med en havørredfiskers briller, besluttede vi os for at give en af pladserne en chance. Planen var, at gennemfiske forskellige spots og rev på et to kilometers stræk for derefter, at tage stilling til hvad der så skulle ske. Mens min makker startede fiskeriet på strækkets første rev fortsatte jeg ned langs kysten mod et område med dybe badekar tæt under land.

Efter en times uafbrudt maskinfiskeri ned langs kysten uden så meget som et eneste hug, begyndte tankerne at kredse om hvor fiskene skulle findes henne. Klintekysten var et godt bud, men eftersom min makker havde et dårligt ben blev den ide hurtigt slået hen. Vi havde stadig tre timer til det blev mørkt. På vej tilbage mod bilen og min makker skete der pludseligt noget for enden linen. En fin fisk tog fluen ikke mere end fem meter fra strandskyllet. Efter en kort fight, kunne jeg kane en flot og tyk havørred op på stranden. Fisken blev hurtigt aflivet og jeg fortsatte i et raskt tempo ned mod min makker som havde bevæget sig ned mod opgangen fra stranden.

På turen mod bilen blev min makker indvilliget i min plan for resten af dagen. Møn skulle skiftes ud med Falsters østkyst. Jeg havde et bestemt spot i tankerne. Dagen forinden havde der været godt med fisk på dette spot, men enorme mængder af ålegræs havde umuliggjort fiskeriet. Vinden var i løbet af dagen gået fra stik syd til syd vest. Med lidt held ville den ændrede vindretning trække ålegræsset til havs. Efter lidt overtalelse og løfter om fisk i rå mængder blev vi enige om, at give pladsen på Falster et forsøg.

Da vi ankom til Pladsen på Falster, var bølgerne stadig halvstore og min makker var ikke ligefrem begejstret for forholdene. Da der kun var lidt over en time til det blev mørkt var denne plads sidste skud i bøssen, så fiskes skulle der.

Ude på pladsen fiskede vi ned mod et område som ofte holder mange fisk. Der var stadig meget ålegræs i vandet, hvilket besværliggjorde fiskeriet. Allerede inden vi kom helt ned til hotspottet tog en fisk min Snurrebasse hårdt og kontant. Det var en mindre havørred lige omkring mål. Min Owner S-61 sad fint i saksen på fisken og den blev afkroget i vandet helt uden problemer. Allerede et par minutter senere var der igen bud efter Snurrebassen. Denne gang var det en let farvet havørred på 48 cm som lod sig overliste.

I løbet af de næste 40 minutter havde jeg yderligere fem fisk i nettet, hvoraf en helt blank havørred på 43 cm måtte lade livet. I samme periode lykkedes det min makker at lande fire havørreder som alle var lige omkring mål.

Selvom vi var meget plaget af ålegræs lykkedes det alligevel at fange 11 havørreder på lidt over en times fiskeri. Hvis vi dog bare var kørt til Falster et par timer tidligere.

Sommertorsk til Christian

Sommertorsk til Christian

Fredag d. 8. august havde min far og jeg taget min syvårige søn Christian med på Øresund.

Den første time brugte vi på at trolle og dørge efter makrel, men da der var meget ålegræs i vandet og huggene udeblev, besluttede vi os for at sejle over syd for Hven, for at se om vi ikke kunne overliste et par sommertorsk.

Der gik ikke længe før vi fandt fiskene og de første stegetorsk kom i båden. Fiskeriet var forrygende og det var ikke meget jeg fik fisket de næste par timer, i det jeg var fuldt beskæftiget med at hjælpe Christian med at afkroge fisk. Det var ren fornøjelse, at se og høre ham hver gang en torsk bed på kastepirken og han kæmpede for at få fisken til overfladen. Vi havde ca. 50 torsk oppe og vende og hjemtog 24 stk. Christian stod for dagens anden største torsk på lige godt tre kilo.

Sommerørred på L-rig

Sommerørred på L-rig

Selvom temperaturen lå tæt på 30 grader og sveden havlede af mig mens jeg pakkede waders og grej i bilen, så jeg virkelig frem til, at komme på kysten igen. De sidste par uger var brugt i familiens tegn og fiskeriet havde derfor stået på standby.

Dagens spot var mest af alt valgt ud fra, at jeg ikke orkede, at gå flere kilometer i sommervarmen. Det kan godt være, at åndbare waders langt fra er ligeså varme som neoprenwaders, men i næsten 30 graders varme bliver selv en kort gåtur hurtigt en svedig affæreJeg var på pladsen to timer inden solen gik ned og regnede derfor ikke med, at der ville ske det helt store den første times tid. Med sveden dryppende af ansigtet blev bombardaen hurtigt sat på linen og en almindelig kobberbasse bundet på en kraftig krog i str. 10 blev smidt for enden af forfanget. Min plan var, at jeg lige skulle ud i vandet for at blive afkølet inden jeg skiftede til en af mine nye rørfluer til L-rig.

Efter et kvarters fiskeri skete det utrolige, en stor fisk knaldede hårdt på kobberbassen i det jeg strammede linen op efter et kast. Fisken rullede rundt i overfladen ca. 80 meter ude, og ud fra skumsprøjt og hårde dybe dunk i stangen var der ingen tvivl om, at det var en 3+er jeg havde fat i. I løbet af et par minutter havde jeg fisken inde på tæt hold. Den begyndte igen at rulle det bedste den havde lært, og jeg fik endelig set hele fisken. Mens fisken stak af i et udløb skød jeg den til at veje omkring fire kilo.

Midt i udløbet blev min line slap. Væk var en rigtig god sommerfisk.

Når der er en er der flere. Bombardaen blev hurtigt kastet ud igen. Allerede efter et par kast var der bud igen. To hurtige dunk var alt hvad denne fisk ville inden den smuttede.

Solen stod stadig højt på himlen og selvom jeg stod i vand til livet var det varmt som en i helvede. Der var dog ingen udvej. Jeg blev nød til at gå på land og skifte kobberbassen ud med en rørflue og et L-rig. Inde på land faldt valget på en af mine nye rejefluer. Selvom det tager langt under fem minutter, at sætte fluen på forfanget, binde den lille ophængerknude og stopknuden af Power Gum følte jeg mig som strandet i Sahara.

Da solen nærmede sig horisonten skete det endelig. En fin fisk knaldede på fluen og fighten kunne begynde. Efter et par minutter kunne jeg nette en fin sommerørred lige over halvmeteren. Som altid når man fisker med L-rig sad den lille trekrog solidt plantet i munden på fisken.

Havde jeg dog bare fisket med L-rigget til at begynde med, ville der med rimelig sandsynlighed ligge en stor fed fire kilos havørred gemt under en klat kølig tang inde på stranden. Som man siger, af skade bliver man klog.

Kobberbassen som jeg fiskede med har faktisk været skyld i ikke så få mistede fisk. Den er bundet på en meget kraftig krog. Der er langt fra krogspids til enden af modhageren og kroggabet er ikke særlig bredt. Alt sammen faktorer som spiller en stor rolle i forhold til, at kroge en havørred.

I bogen Havørred – Refleksioner på kysten beskriver Jens Bursell meget detaljeret hvorfor man mister fisk og hvilke egenskaber en krog ikke skal have. Den krog kobberbassen var bundet på er, et skoleeksempel på hvordan en krog til havørredfiskeri ikke skal være.