Da familieferie og kystfiskeri ikke altid harmonerer, endte min bror, vores to små drenge og jeg i putten. Vi var i sommerhus tæt på Marielyst, så valget faldt selvfølgelig på Lyns fiskesø. Velankommet til søen med grej, fisketasker, madpakke og chokoladekiks til de to små, søgte vi hurtigt over mod læsiden af søen, da 15 sekund meter lige i hovedet ikke gør det nemmere at styre min brors knægt på 2½ år.

Vi fandt et bord med bænke, hvor en vold og et par træer skærmede godt for vinden, og besluttede at “campere” der. Ungerne fik et par chokoladekiks, som forhåbentligt ville holde længe nok til, at vi kunne få rigget til. Allerede inden chokoladekiksene var spist og vi havde fået rigget til, fandt ungerne ud af at min linekurv var mere end ideel til at lave mudder i.  Jeg var ikke meget for at lade dem bruge den til mudderfremstilling, men man strækker sig langt for at få tid til bare et par kast uden afbrydelser.

Fast fisk på forsølvet Snurrebasse

Der gik højst et kvarter, før min bror havde fast fisk på snurrebassen. Det var en hidsig lille bandit, som gav brormand luftakrobatik for alle pengene, selv de to små syntes godt om fiskens spring. Der gik ikke mange minutter efter fiskeriet igen var genoptaget, før min bror igen havde fast fisk. Denne var en smule større end den første. Efter en relativ rolig fight med få flotte spring, ville jeg håndlande fisken med det resultat, at krogholdet røg. På trods af at det “kun” var en putfisk som smuttede, skulle jeg have en svada over mine elendige evner ud i håndlandingens kunst.

Forløsningen

Næsten 2 -0 til brormand og presset på mine skuldre voksede. Hvis ikke der snart skete noget, ville jeg tabe vores lille interne fiskedyst. Jeg havde efterhånden luret, hvor de forskellige render og skrænter befandt sig, i det område som vi fiskede i. Jeg kastede den forsølvede snurrebasse ud langs en af skrænterne og fiskede den langsomt og dybt. Da snurrebassen var ca. 10 meter fra mig, mærkede jeg et lille puf. Spinstop efterfulgt af 3 hurtige omdrejninger på hjulet. Jeg kunne svagt se den forsølvede snurrebasse stige mod overfladen, da en stor skygge kom nedefra og smækkede kæberne sammen om den i en voldsom bevægelse. Selvom min bremse stod med et tryk på ca. 1,1 kg. kvitterede fisken med et udløb på små 10 meter. Fisken hverken sprang eller dykkede, men holdt sig tæt på overfladen og havde indtil flere gange store dele af kroppen fri af vandet, grundet det pres som jeg lagde på den. Allerede efter et par minutter kunne jeg kane fisken på land. 5,3 kg og 70 cm. Min dag var reddet, da brormand skulle være mere end heldig for at slå denne fisk.