Efterårets første aborresats

Efterårets første aborresats

For et par dage siden havde jeg et par timer til rådighed som skulle bruges på et kort aborresats. Efter 20 minutters opsøgende fiskeri fandt jeg et område hvor der var godt med fisk. I løbet af den næste time fangede jeg 30 af de sortstribede med den største på godt 800 gram.

Dagen efter kunne Christian vælge mellem, at tage med sin mor på venindebesøg eller med på fisketur. Idet udfaldet af et sådant valg umuligt kan falde ud til fordel for café latte snak, havde jeg på forhånd klargjort knægtens grej så det efter frokost kun skulle lægge det i bilen.

Vi startede fiskeriet på samme spot hvor jeg dagen forinden havde haft et godt fiskeri. Jeg fiskede med bombarda og flue og Christian fiskede med en 18 grams ABU reflex spinner med kobberblad. Da vi havde fisket i 10 minutter uden så meget som en eneste kontakt, fortalte jeg Christian, at stimen af fisk havde flyttet sig siden i går og vi nu skulle fiske opsøgende ligesom når vi fisker efter havørreder på kysten. 200 meter fra hvor vi startede fiskeriet falder det første hug, og jeg kan efter en kort fight lande en fin aborre på knapt et kilo. Kastet efter er der igen bud efter fluen, dette er dog en bette pjevs som hurtigt får sin frihed igen.

Det lader til at fiskene er fundet. Vi fortsætter fiskeriet i området og der går ikke lang tid før Christian kroger en god fisk. Aborren følger pænt med ind lige indtil den skal landes. Her stikker den af i et par hidsige udløb. Det er en fornøjelse, at se knægten fighte fisken. Han presser på de rigtige tidspunkter ligesom han giver efter og fjedrer i armen når der er behov for det.

Efter en kort fotosession bliver fisken genudsat og fiskeriet genoptages. I løbet af den næste halve time lander vi flere gode fisk og Christian får endnu en fisk over kiloet. Det kan godt være, at det er mig som fanger de fleste men hvad betyder det når knægten står for de tre største. Med fisk på lige over et kilo og en på små 1300 gram må dagen siges at være godkendt for Christians vedkommende.

Christian med gedde

Christian med gedde

Min otteårige søn er sammen med et par kammerater begyndt at cykle over til nogle små søer for at fiske. Som far og inkarneret lystfisker syntes jeg, at det er rigtig godt, at knægten selv er begyndt at tage med kammeraterne på fisketur. Selvom jeg har haft drengene med på tur mange gange og derigennem prøvet at få dem til at fiske med flåd og orm, er det ikke lykkedes. De vil fiske med spinner eller wobler da det er søens gedder de er ude efter. Min søn og hans kammerater siger, at det er kedeligt at fiske med flåd og, at skaller ikke spræller nok. Jeg har respekt for deres gåpåmod hvad spinnefiskeriet angår idet, de på trods af udelukkende nulture klør på i jagten på gedden.

Indtil i dag har deres største fangst bestået af to store ferskvandsmuslinger og jeg regnede da også med, at fangsten som min søn ville berette om da han ringede lå i samme kategori.

”Far jeg har fanget en lille gedde, og vil du ikke nok komme og pille den af krogen for mig” var det første knægten sagde da jeg tog min telefon. Mens jeg fandt bilnøgler og Peang fik jeg fortalt knægten, at det var godt at han havde fanget en lille gedde og, at han skulle sørge for at holde den nede i vandet indtil jeg kom.

Søen ligger 500 meter fra hvor vi bor, så jeg var fremme et par minutter efter han havde ringet. Det var en pavestolt dreng som spurgte om han skulle hive fisken op af vandet. Inden krogen blev fjernet var der lige tid til et hurtigt billede.

Under genudsætningen viste jeg drengene hvordan man holder og ilter en gedde ved at køre den frem og tilbage i vandet. Efter 30 sekunder havde fisken fået så megen energi at den slog med halen og svømmede væk.

Jeg er sikker på at drengene er at finde ved søen i morgen efter skole.

2 x pr og fisk til alle

2 x pr og fisk til alle

Den guidede tur til Falster lørdag d. 28. marts gav udover fisk til alle mand også to gange pr til en af turens deltagere. Inden vi skulle i gang med dagens fiskeri, fortalte jeg kort om planerne for dagen samt baggrunden for mine pladsvalg. Kort fortalt gik dagens strategi ud på at flytte sig efter vinden. Vinden ville i løbet af formiddagen gå fra en vestlig retning til stik syd for senere at gå over i øst.

Dette betød i praksis, at vi startede dagens fiskeri ved Gedser på den sydvendte kyst. Kim som har stor erfaring fra området valgte, at affiske strækket fra P-pladsen og ned mod Gedser odde. Per som ikke havde den store erfaring med dette område tog jeg med nordover.

Mens vi gik mod vandet fortalte Per, at han aldrig fiskede i vand med bølger og pålandsvind og var han kommet til pladsen alene ville han have fundet en anden plads med læ for vind og bølger. Vi havde ikke fisket i mere end 10 minutter før Per havde den første følger.

Som guide er det altid spændende om der nu også er fisk inde på de pladser som man har valgt. At se en fisk allerede efter 10 minutters fiskeri gør, at jeg om guide kan slappe lidt mere af. Når fiskene er fundet er de næsten altid til at fange.

Det første spot på strækket gav ikke andet end den ene følger, så jeg fortæller Per, hvordan han skal affiske kysten mod det næste hotspot. Nede ved det næste hotspot får Per hurtigt en god følger. I stedet for at stikke til havs, svømmer ørreden forvirret rundt på det sted hvor Pers bornholmerpil blev løftet ud af vandet. Det så ud som om at fisken ikke kunne forstå hvor ”maden” blev af. Efter 5 sekunder svømmede havørreden ud igen.

I løbet af de næste 10 minutter har vi yderligere tre følgere. Fiskene er på pladsen men huggene udebliver så i et forsøg på, at få dem til at hugge skifter vi til bombarda og flue. Ofte kan et skifte fra blink til flue eller omvendt betyde, at man kan få fiskene til at hugge. Dette var dog ikke tilfældet denne dag, men sådan er fiskeri.

Klokken er nu blevet ni og som aftalt møder Rasmus Ditlefsen op med Stella. Vinden er nu gået i syd og bølgerne har god størrelse og vandet er godt grumset, hvilket er helt perfekte forhold. Strækket fra Gedser odde og små to kilometer op af kysten bliver affsiket igen og denne gang får vi kontakt til fisk. Stella smider en fin fisk i første kast.

Efter en bid formiddagsmad og en tår kaffe er det blevet tid til et pladsskifte. Samlet køre vi nu til et spot på Falsters Østkyst. Spottet som jeg har valgt er sydøst vendt, hvilket vil sige, at der med vind fra syd er godt gang i vandet.

Per og jeg starter med at affiske spottets norlige del uden kontakt til fisk. Inden vi begynder at fiske os tilbage til udgangspunktet, skifter vi igen fra gennemløbere til bombarda og flue. Efter små ti kast har jeg fast fisk. Det er tydeligt at mærke i stangen at fisken er over mål. Efter en kort og udramatisk fight med lidt luftakrobatik, er det tid til at nette fisken. Men idet jeg presser fisken mod nettet, mister kobberbassen krogholdet og fisken på lige over halvmeteren slipper med skrækken.

Efter en kort frokostpause fortsætter vi fiskeriet med bombarda og flue. Hurtigt får jeg to fisk den ene på godt 45 cm og den anden kun lige over mål. Den mindste havde inhaleret kobberbassen i en sådan grad, at den blødte meget kraftigt fra gællerne. Den blev hurtigt aflivet og lagt i nettet.

200 meter nede af kysten kan Per og jeg se, at Rasmus og Stella med få minutters mellemrum begge står med fast fisk. I løbet af 15 minutter fanger og lander de tilsammen 4 fisk over halvmeteren. Med to fisk over 50 Cm, lykkedes det således Stella, at slå sin egen pr i havørred to gange.

Efter endt fotosession på stranden og endnu en bid mad fortsætter vi fiskeriet. Per og jeg har nu skiftet til gennemløbere og der går ikke længe før Per får det første hug.

Per når knap nok at udtale, at han er ved at være lidt presset idet han endnu ikke har haft fast fisk, før hans stang krøller og han står med fast fisk. Havørreden viser sig at være stålblank og omkring 45 cm.

Længere nede af kysten står Kim som lidt forinden genudsatte en fin blank fisk på knap 50 cm. Den var lidt tynd som han sagde.

Med 13 på land, flere mistede samt fisk til alle deltagerne vil jeg betegne dagens guidede tur til Falster som en succes.

Guidet tur til Møn

Guidet tur til Møn

Vi mødtes som aftalt på Møn kl. 07:00, hvor en af deltagerne havde været så venlig at medbringe wienerbrød til hele holdet.

Efter at have hilst på hinanden og spist wienerbrødet, blev gruppen af fiskere delt i to. Rasmus Ditlefsen og Henrik Reiter der var med på turen som guider, kørte med fire mand til et spot på den sydlige del af Møn.

Lisa Jørgensen fra www.girlfishing.dk som jeg skulle guide, havde inviteret sin far og kæreste med på turen. I to biler kørte vi mod et af Møns andre spot.

På trods af fine forhold med godt farvet vand og gode bølger udeblev fiskene for mit holds vedkommende, Lisa havde godt nok et lille forsigtigt hug, men det var også det.

Det andet holds succesrate var kun en smule bedre. Christoffer Clausen smed en fin fisk og Jesper Roholm hyggede sig med et par små nap i fluen.

Da klokken blev 13:30 og vi endnu ikke havde fået fisk på land, besluttede vi os for, at skifte Møn ud med Sydsjælland. Vi havde ikke fisket meget mere end 10 minutter på det nye spot i det Sydsjællandske før de første mærkede fisk.

Klokken nærmede sig 16:30 da Rasmus kom løbende ned langs kysten. Rasmus fortalte, at de havde fundet en stor stime med fisk nede bag den næste pynt 500 meter fra hvor vi stod. Jonas havde allerede fået en over mål og Henrik Reiter havde fanget to undermålere fortalte Rasmus. Jeg fik hurtigt informeret resten af holdet, og samlet gik vi mod området med fisk.

På trods af at flere havde kontakt til fisk, fik vi ikke flere på land.

Selvom turen ikke bød på det vilde fiskeri, oplevede vi meget andet. Der blev fundet nogle fine ravstykker og store vættelys på Møn. Selv fandt jeg en stor forstenet muslingeskal mens jeg ledte efter rav. Der blev også fortalt fiskehistorier, fremvist grej og udvekslet tips og tricks.

Jeg vil gerne takke alle deltagerne samt mine medguider Rasmus og Henrik for en god tur, hvor snakken gik og humøret var højt. Som slutnote skal det lige nævnes, at en af Danmarks Sportsfiskerforbunds mest erfarne guider var deltager på turen. Per Jørgensen som er far til Lisa har været forbundsinstruktør siden 1975. Det betyder meget for både Henrik, Rasmus og Jeg, at en instruktørkapacitet som Per havde positive tilkendegivelser overfor turen.

Havørred som bifangst

Havørred som bifangst

Rasmus Ditlefsen har sendt mig følgende fangstrapport. Udover at være en dygtig kystfisker, bruger Rasmus også lidt tid på nogle af Lolland og Falsters små vandløb i jagten på aborren eller Matasfisken som han ynder at kalde den.

Bifangst under aborrefiskeri

Jeg kunne lige nå en time inden det blev mørkt og tog til et af de lokale småvandløb for at finde aborrerne. Ankommet til spottet kunne jeg se, at vandet var steget og der derfor ingen strøm var. Dette er normalt ensbetydende med dårligt fiskeri. Nu er strækkets bedste hul, lige hvor man parkerer, så i stedet for at køre videre til et andet vandløb, besluttede jeg mig lige for at prøve nogle enkelte kast.

En fyr kommer gående med en barnevogn og stopper op da jeg lægger første kast ud. “Er det godt at fiske her?” spørger han. Jeg drejer hovedet og siger “Naaa….der kan være enkelte aborre på strækket, men med den høje vandstand tror jeg ikke rigtig” mere når jeg ikke at sige før min 6 fods aborre stang flexer igennem.

Fisken kommer op og laver en lille hvirvel i overfladen, og jeg tror det er en nedgænger omkring målet. Jeg fortæller ham at den skal retur og, at den ikke ser særlig stor ud. Fisken går tungt rundt i hullet og kommer med nogle gevaldige rusk. Som minutterne går, begynder jeg at forstå at det ikke slet ikke er en nedgænger og den er noget større end en målsfisk. Jeg kan simpelthen ikke få den i overfladen, og den bliver ved med bare at gå tungt nede i hullet.

Flere cykelister kommer forbi og stopper op form, at se hvad det da er jeg har på krogen i det meget lille vandløb. Efter 5 minutter tager fisket et langt udløb ned af åen og går helt fri af vandet, i et højt spring med dertilhørende klapsalver fra tilskuerne. De næste 4-5 minutter bliver havørreden ved med, at tage små hidsige udløb hver gang den kommer tæt på bredden. Idet jeg kun er på aborretur ligger fangstnettet derhjemme og jeg må derfor håndlande fisken.

Første gang havørreden kommer ind på siden, få jeg et godt tag i den og får den op på brinken. Jeg får løsnet min Mepps og prøver ihærdigt at få liv i fisken igen, men den er så udtrættet at det virker umuligt. Fordi jeg fiskede med relativt let gear til aborrerne, svæver tankerne omkring ophobning af mælkesyre i baghovedet. Efter et minuts genoplivning uden resultat vælger jeg, at tage fisken op af vandet for at aflive den.

Jeg får hurtigt målt og vejet havørreden til 65 cm og 3,350 Kg. En af tilskuerne låner mit kamera og tager et par hurtige fotos.

Det er ikke normalt, at fange så stor og fin en havørred i en lille å på Lolland slutter Rasmus fangstrapporten med.

Spontan storørred

Spontan storørred

Endnu engang har Henrik Reiter været på kysten og endnu engang har han overlistet en rigtig god fisk. Læs Henriks fangstrapport herunder.

Egentlig skulle jeg slet ikke have været ude, at fiske, men da min kæreste ringede en halv time før fyraften for, at fortælle at hun nok skulle stå for aftensmaden var der ikke langt fra tanke til handling. Stangen lå allerede nede i bilen og kl 15.50 blev computeren lukket og af sted mod vandet i endnu et af de utallige feberstop.

Jeg begynder fiskeriet med bombarda og flue. Da vandet var noget uklart faldt valget af flue på en tungt belastet pink version af pattegrisen. Efter at have fisket en times tid begynder jeg at overveje om jeg skulle skifte til blink, men af ren dovenskab bliver jeg ved mit vanelige setup.

Det skulle hurtigt vise sig at være en rigtig god ide, for blot få kast efter falder et godt hug ude i strømrenden. Fisken bliver ikke kroget i første omgang. Ivrigt jigger jeg med stangen for at give fluen liv igen, og det giver bonus. Fisken vender tilbage og tager fluen i et langt træk. Først da stangen er godt spændt giver jeg modhug. Med det samme er jeg klar over at det er en go fisk, da den går tungt og dybt og i langsomt tempo bare tager den ene meter line efter den anden.

Da fisken komme tættere på mig, bygynder en mere regulær fight med hidsige udløb. Hver gang fisken nærmer sig netrammen stikker den af i et godt udløb. Først efter flere minutters tovtrækkeri lykkedes det af få fisken ind over netrammen. Super skøn fisk. Tak for kampen. 72 cm og 4,266 kg.

Skulle i få lyst til, at aflurer hvordan Henrik fisker med bombarda og flue, kan det lade sig gøre på den guidede tur til Falster lørdag d. 28. marts. Henrik deltager som guide på turen og han vil specifikt fortælle om og instruere i fiskeri med bombarda og flue.

I kan tilmelde jer turen via dette link https://www.facebook.com/events/990199204341279/ eller på tue@ifish.dk.

Så blev jeg certificeret

Så blev jeg certificeret

I forrige weekend var jeg sammen med ni andre entusiastiske lystfiskere indkvarteret på Rørvig Centret i Odsherred. Vi var ikke samlet for at fiske, men for at blive certificeret som fiskeguider gennem DSF og Fishing Zealand.

DSF har i samarbejde med Aktiv Danmark – Dansk Turistfremme udarbejdet en standard for fiskeguider. Meningen med standarden og certificeringen er, at sikre fisketurister såvel som danskere der booker en fiskeguide en god og positiv oplevelse ved fiskevandet.

Certificeringen stiller en række krav til guiderne herunder gyldigt førstehjælpsbevis og en erhvervsansvarsforsikring. Dette er i sidste ende er med til, at sikre turister og danske lystfiskere en ensartet, tryg og sikker fisketur.

Jeg er faktisk lidt stolt over, at være blevet certificeret fiskeguide, idet det langt fra er alle som har haft ønsket om, at blive certificeret som har fået det opfyldt. Af krav som DSF stiller kan bl.a. nævnes, at man skal have et stort lokalkendskab til området man ønsker at guide i. Derudover skal man også fiskemæssigt have sit på det tørre. Jeg ser derfor certificeringen som et stort skulderklap og en blåstempling af det arbejde jeg har lagt i mit fiskeri gennem de sidste mange år.

Tirsdag lig med barsel

Tirsdag lig med barsel

Stefan Jensen fra Mertz i Nykøbing Falster har netop sendt mig nedestående fangstrapport.

Vejrudsigten lovede fantastisk vejr til en tur ud med snøren. Nu skulle jeg bare træffe valget, skulle det være en tur på kysten efter de blanke eller en af de sædvanlige ture efter søens karper.

Jeg skrev lidt sammen med Tue Blaxekjær mandag aften og han overbeviste mig om at tage på kysten efter blankfisk. Tue fortalte mig hvor jeg skulle køre hen og hvilken agn der skulle bruges. Det valg kom jeg ikke til at fortryde. Man må sige at han kan sit kram.

Tirsdag morgen, vel ankommet på fiskepladsen, men ingen sol som de havde lovet. I stedet var de pisse koldt. Jeg havde derfor ikke den store tro på det, men det skulle prøves. 3. kast med bombarda og en frede med blodtud og der var fast fisk. En lille grønlænder der hurtigt fik sin frihed.

Jeg fik nu troen tilbage. Jeg fiskede videre hen over et af de anviste rev, men uden kontakt. Måske det var fluen, det var jo ikke en af de anviste. Jeg traskede ind på stranden og skiftede til en Kobberbasse. Meget hurtigt havde jeg kontakt til fisk igen, men formåede ikke at kroge den.

Solen kom nu frem og humøret steg et par grader mere. Jeg fik dog ikke mere på det rev og gik med godt humør 400 meter nordpå til et andet rev. Her skulle der ikke gå mere end 4 kast før en tung fisk tog fluen. Jeg nåede lige at tænke fedt, så tog den hurtigt 30 meter line og gik derefter fri af vandet. Jeg fik presset den indad, men hele tiden med fornemmelsen af at det kunne gå galt hver øjeblik det skulle være.

Jeg sagde derfor til mig selv at det her er det fedeste og at jeg skulle nyde det her. Efter ca. 10 min med masser af krumspring og nerver p.ga. nettet ikke ville som jeg ville, lå der en god fisk i nettet. Fantastisk start på kyståret.

Jeg fik ikke mere og så ikke mere, men det gik også som det skulle.

Stor tak til Tue Blaxekjær for råd.

Årets første kysttur

Årets første kysttur

To timer lyder ikke af meget, men når man ikke har haft mulighed for, at svinge stangen i halvanden måned er to timer lige nøjagtig nok til, at tage de værste abstinenser. For en gang skyld brugte jeg en times tid aftenen før turen på at binde forskellige takler. Jeg bandt et par L-rigs til rørfluer og to release takler til gennemløbere. Som jeg husker det, blev alt pakket i tasken, så den var klar til årets første fisketur efter de blanke havørreder.

Dagens spot blev et kyststræk i Køgebugt, idet tiden ikke var til hverken Stevns, Falster eller Møn. Fremme ved pladsen fik jeg hurtigt klargjort grejet. Jeg startede dagens fiskeri med bombarda og flue. Som tidligere nævnt var jeg for en gang skyld godt forberedt, så jeg slap for at skulle binde mine L-rigs med kolde og knap så funktionelle fingre. Jeg kunne meget simpelt via loop til loop føje forfanget fra min bombarda sammen med rørfluen som jeg havde bundet på en lille meter fluorocarbon.

Den første times fiskeri gav ikke så meget som et eneste hug, så jeg besluttede mig for, at prøve med min ”hemmelige” vintersnurrebasse fisket på et release takel. Eftersom jeg var godt forberedt hjemmefra, var alt der skulle til blot, at skifte endegrej. Alt var jo forberedt og bundet hjemmefra, hvad kunne gå galt?

Efter at have endevendt tasken flere gange, kunne jeg konstatere, at min blinkæske med de to på forhånd bundne release takler, ikke var i tasken. Havde jeg tabt æsken eller glemt at komme den i tasken, da den blev pakket? Uanset årsagen til dette, var jeg pludselig ikke så velforberedt og måtte i gang med at rigge en gennemløber. I stedet for at sidde et forblæst sted med kolde fingre for, at binde et release takel blev gennemløberen monteret med en ganske almindelig Owner S-61.

Allerede efter små 20 minutters fiskeri med gennemløberen faldt dagens første hug. Efter en kort fight, hvor fisken flere gange var helt fri af vandet, kunne jeg lande årets første havørred. Det var en fin blank fisk på 45 cm.

Jeg fik i løbet af de sidste 20 minutter der var tilbage af min fisketid yderligere et hug. Denne fisk valgte dog, at smide krogen efter et par sekunder. Status på dagen blev således 1 landet havørred ud af 2 kontakter.

Blinkæsken med mine på forhånd bundne release takler og gennemløbere lå hjemme på bordet. Hvordan jeg har kunnet overse den da jeg pakkede tasken må guderne vide.

Nytårshilsen fra Ifish

Nytårshilsen fra Ifish

Ifish.dk ønsker alle læsere af bloggen og siden et godt nytår.

2014 var året hvor jeg for alvor begyndte at guide lystfiskere på Falster og Møn. Interessen for dette har været større, end hvad jeg på forhånd havde turdet håbe på. En ting er sikkert, og det er, at man som guide ikke fanger ligeså mange fisk, som man plejer. Dette bliver dog så rigeligt opvejet af at opleve den glæde, som deltagerne på de guidede ture viser, hver gang de kroger, fighter og lander en havørred.

2014 var også året hvor min syvårige søn fangede sin helt egen første havørred på kysten. Udstyret med waders, stang og hjul var han i sensommeren med på en aftenstur. Allerede inden jeg fik rigget min egen stang, var knægten i gang med fiskeriet, og der skulle ikke mange kast til med Snurrebassen før han fik sin første havørred på krogen. Fisken var en lille fin blank havørred på 42 cm, og han fightede den som en professionel. Som far bliver man stolt når ens lille søn helt selv og iført waders er i stand til at fiske på kysten og tilmed fange fisk.

2014 var også året hvor jeg fik re-designet ifish.dk og lagt nye artikler på siden. På artikelsiden kan nævnes, at jeg i øjeblikket arbejder på, at få lagt seks nye artikler op.

I 2015 bliver Ifish.dk udvidet med et afsnit om fiskeri fra kajak. Specielt sommerens kystnære fiskeri fra kajakken er noget, jeg virkelig ser frem til. Hvis alt går efter planen vil læsere af bloggen allerede fra januar kunne følge mine togter i kajakken.

I januar 2015 skal jeg på guidekursus for, at blive certificeret Fishing Zealand guide. Dette er noget jeg glæder mig meget til, og jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Fishing Zealand. I samme forbindelse kan jeg nævne, at jeg via ifish.dk har indgået et guidesamarbejde med nogle af Danmarks bedste lystfiskere. Der kommer meget mere om dette i løbet af foråret 2015.

Til sidst vil jeg gerne sige en stor tak og godt nytår til Fisk & Fri, OG Paint, www.bombardashop.dk og www.galaxyscandinavia.dk. Uden jer og det samarbejde vi har haft ville 2014 langt fra have været så indholdsrigt et år, som det har været. Jeg ser frem til 2015, hvor samarbejdet forhåbentligt bliver styrket.

Knæk og bræk i 2015 til alle læsere af ifish.dk