Med et eksamensprojekt hængende over hovedet og en knap 14 uger gammel hundehvalp i hjemmet, er der ikke megen tid til fiskeri. Mellem læsning og hundepasning fik jeg d. 16. oktober mulighed for at smutte i halvanden time. Et kvarter i bil hver vej, 10 minutter til og fra vandet. 40 minutters fiskeri er trods alt bedre end, intet fiskeri. På grund af gårdagens kraftige pålandsvind, var vandet stadig grumset og fyldt med drivende ålegræs som besværliggjorde fiskeriet. Jeg har tidligere oplevet et godt fiskeri med store fisk på denne plads dagen efter en kraftig pålandsvind har lagt sig, så på trods af ålegræsset skulle der fiskes igennem i de 40 minutter jeg havde. Dagens gennemløber, var en blå 16 grams Bornholmerpil fra OGP rigget på et release takel. Jeg har sommeren og efteråret igennem fanget rigtig mange fisk på den blå Bornholmerpil så den skulle selvfølgelig have endnu en chance for at bevise sit vær. Efter at have kastet til nogle spændende strømskel ca. 60 meter ude, uden at mærke noget besluttede jeg mig for at affiske et strømskel som lå 20 – 30 meter fra mig. Allerede i andet kast på langs med strømskellet, faldt hugget. I det øjeblik fisken mærkede modstanden fra stang og hjul kvitterede den med et flot højt spring, før den hurtigt tog et udløb på små 30 meter. Det er faktisk utroligt, at en havørred kan tage et sådan udløb når man fisker med et bremsetryk på lige under et kilo. Efter udløbet valgte fisken, at stille sig dybt og dunke tungt med hovedet. Jeg var på nuværende tidspunkt ikke i tvivl om at det var en god fisk som var spændt for min ni fods Iron Feather. De to første gange jeg lagde pres på fisken gik den i overfladen, hvor den begyndte at rulle rundt. Når man tænker på krogholdet er det aldrig sjovt at se en stor havørred rulle rundt i overfladen som var det en krokodille, men der er nu alligevel noget fascinerende over en stor havørred som ruller rundt og samtidig pisker vandet til skum.

Der gik ikke længe efter fisken var færdig med at rulle før jeg havde den inde på tæt hold. Her stod fisken dybt og borede i et sidste desperat forsøg på at undslippe. Første gang jeg kunne mærke, at fiskens kræfter var ved at slippe op, tvang jeg den i overfladen, hvor jeg hurtigt fik nettet ind under den. Det lykkedes, at nette fisken i første forsøg og i takt med, at fisken gled ned i bunden af netposen forlod alle dystre tanker om mistede fisk mit hoved og blev erstattet af en enorm tilfredshed.

Inde på stranden kunne jeg hurtigt konstatere, at det var en fisk i mere end almindelig god kondition jeg havde fanget. Sjældent har jeg set så bred, tyk og kompakt en fisk. Normalt ville jeg skyde en fisk med denne længde til at veje 3,5 kg, men denne var så tyk og bred over ryggen, at jeg skød den til at veje mellem fire og fem kilo.

Med opbrugt fisketid og en god fisk i nettet, gik turen mod bilen hvor jeg forhåbentlig havde min vægt liggende. Oppe ved bilen blev tasken hurtigt gennemsøgt for fiskevægten. Den var der, nu skulle det vise sig om fisken vejede 3,5 kg som der var en nede ved vandet der skød den til eller om den vejede på den rigtige side af fire kg som jeg selv og to andre mente. Krogen fra vægten blev hurtigt sat fast under fiskens gæller og den blev løftet op. Vægten stoppede ved præcis 4,5 kg. Nu var det kun længden på fisken jeg manglede. Jeg skød den til at være omkring 65 cm. Da jeg kom hjem og fik fundet målbåndet frem stod det klart at fisken var 68 cm lang. Med en vægt på 4,5 kg og en længde på 68 cm havde fisken en konditionsfaktor på imponerende 1,43.

Dette må siges at være en god og godkendt fangst specielt når tidsfaktoren tages med i betragtning.