Da jeg mødte på arbejde i morges, var jeg knap nok kommet ind af døren før jeg fik fortalt at internet, telefoner og hele det interne netværk var nede. Var dette sket for seks år siden, var jeg med sikkerhed blevet spærret inde i serverrummet indtil jeg havde fået tingene op at køre igen. Som socialrådgiverpraktikant har jeg intet med IT, netværk og telefoner at gøre, så i stedet for, at skulle begynde på fejlsøgning osv. kunne jeg starte dagen med morgenmad og en kop kaffe med mine kollegaer. Der gik ikke længe før vi fik fortalt, at nedbruddet skyldes et overgravet fiberkabel og reparationen ville tage mindst otte timer. Efter morgenmad og kaffe valgte jeg, at køre hjem.

På vej mod toget ringede en af mine gode fiskekammerater. Det tog os ikke mage sekunder at aftale en tur til Stevns. Han havde fri og jeg var på vej hjem og klokken var ikke mere end 10. Det blev aftalt at han skulle hente mig. Hjemme skyndte jeg mig, at pakke mine ting og skifte tøj. Da vi kørte gennem Køge på vej mod Stevns, var det under en time siden jeg forlod min arbejdsplads i selvsamme by. På sin vis er det tankevækkende, at en eller anden gut i en gravemaskine er i stand til, at sætte store dele af en kommunal forvaltning ud af spillet ved, at grave et fiberoptiskkabel over. Samtidig finder jeg det underholdende, at jeg for under en time siden kørte fra Køge i min kommunale ”samtalehabit” og nu kører gennem byen igen klædt som fiskebums.

Da vi ankommer til dagens fiskeplads kan vi hurtigt se, at der er en del andre lystfiskere på pladsen. Eftersom jeg har min hund med på turen, beslutter vi os for at give pladsen en chance på trods af alle de andre lystfiskere. Jeg har endnu ikke fået lært min hund, at den skal blive på land når jeg vadefisker, så pladsvalgmæssigt skal det være et sted hvor jeg kan fiske fra land.

Vi har ikke stået på stranden mange minutter før fiskeren til venstre for os lander en pæn fisk. Vi beslutter os for at gå nordover og affiske et par rev samt områder med dybt vand. Efter en times fiskeri får min makker en fin tyk fisk på 43 cm.

Jeg affisker revet og det dybe område igen, men mærker eller ser intet. Min makker er i mellemtiden gået endnu længer mod nord. Jeg beslutter mig for at fiske tilbage mod P-pladsen. Da jeg kommer til den sidste pynt inden opgangen fra stranden kan jeg se, at der står en fisker med fleks på klingen. Han mister dog fisken et par meter fra strandskyllet. Da jeg går forbi ham fortæller han, at det var en fisk på små to kilo som smuttede. Han har dog allerede to mindre havørreder i tasken på stranden. Hunden og jeg går 100 meter ned af stranden for, at blive der indtil min makker kommer retur. I løbet af den næste halve time fanger lystfiskerne som smed fisken på de to kilo yderligere to fine havørreder.

Lige inden mørket begynder, at presse sig på kommer min makker gående med endnu en havørred. Vi fisker et kvarter til, hvor han mister en fisk. Status for dagen er, at vi har set seks fisk blive fanget af andre. Min makker har selv fået to og mistet to. Personligt har jeg for en gangs skyld blanket 100%, hvilket bestemt ikke passer mig særlig godt.

Med mit eget resultat i tankerne, havde det været bedre hvis manden i gravemaskinen ikke havde ødelagt fiberkablet og jeg havde haft en helt almindelig dag på kontoret.