For et par dage siden havde jeg et par timer til rådighed som skulle bruges på et kort aborresats. Efter 20 minutters opsøgende fiskeri fandt jeg et område hvor der var godt med fisk. I løbet af den næste time fangede jeg 30 af de sortstribede med den største på godt 800 gram.

Dagen efter kunne Christian vælge mellem, at tage med sin mor på venindebesøg eller med på fisketur. Idet udfaldet af et sådant valg umuligt kan falde ud til fordel for café latte snak, havde jeg på forhånd klargjort knægtens grej så det efter frokost kun skulle lægge det i bilen.

Vi startede fiskeriet på samme spot hvor jeg dagen forinden havde haft et godt fiskeri. Jeg fiskede med bombarda og flue og Christian fiskede med en 18 grams ABU reflex spinner med kobberblad. Da vi havde fisket i 10 minutter uden så meget som en eneste kontakt, fortalte jeg Christian, at stimen af fisk havde flyttet sig siden i går og vi nu skulle fiske opsøgende ligesom når vi fisker efter havørreder på kysten. 200 meter fra hvor vi startede fiskeriet falder det første hug, og jeg kan efter en kort fight lande en fin aborre på knapt et kilo. Kastet efter er der igen bud efter fluen, dette er dog en bette pjevs som hurtigt får sin frihed igen.

Det lader til at fiskene er fundet. Vi fortsætter fiskeriet i området og der går ikke lang tid før Christian kroger en god fisk. Aborren følger pænt med ind lige indtil den skal landes. Her stikker den af i et par hidsige udløb. Det er en fornøjelse, at se knægten fighte fisken. Han presser på de rigtige tidspunkter ligesom han giver efter og fjedrer i armen når der er behov for det.

Efter en kort fotosession bliver fisken genudsat og fiskeriet genoptages. I løbet af den næste halve time lander vi flere gode fisk og Christian får endnu en fisk over kiloet. Det kan godt være, at det er mig som fanger de fleste men hvad betyder det når knægten står for de tre største. Med fisk på lige over et kilo og en på små 1300 gram må dagen siges at være godkendt for Christians vedkommende.