Da jeg ankom til dagens første spot så forholdene perfekte ud. Vandet var klart og bølgerne brækkede ind over rev og revler. Overgangen mellem sand og områder med beplantning viste sig tydeligt i det spritklare vand. Mens jeg gik langs stranden mod dagens første spot, gik tankerne på, hvor længe siden det egentligt var siden jeg sidst havde været på kysten under så gode forhold. Fiskefeberen havde virkelig meldt sig, og jeg småløb nærmest de sidste 250 meter til spottet.

Da jeg stod på revlen mellem revet og et dybt badekar, kunne jeg se, at vandet var fyldt med drivende klaser af lysegrønne alger. Første kast blev lagt i det dybe badekar, og der skulle ikke mange omdrejninger til på hjulet, før der var fast snask. Sådan blev det ved de næste 20 minutter. I ni ud af ti kast blev line og gennemløber sovset ind i det grønne snask. Der var ikke andet for end et pladsskifte.
På vej mod bilen ærgrede jeg mig over ikke at have vadet ud tidligere, i stedet for at have gået til pladsens fjerneste spot. Jeg havde spildt lidt over en time af dagens maksimalt tre timers fiskeri.

Da jeg ankom til næste plads havde jeg lidt over en times fisketid tilbage. Her var vandet spritklart og uden alger. Strømmen rev godt i benene når de store bølger brød ind over revet. Jeg førsøgte på bedste vis at affiske revkanten, men den kraftige vind og de store bølger besværliggjorde det. Da min Snurrebasse er næsten helt inde kommer der en kæmpefisk væltende ind over revet hvor jeg står. Fisken stopper helt inde under stangspidsen og vender hidsigt rundt et par gange inden den svømmer væk. Jeg vil skyde fisken til at være mellem 70 og 80 cm. Om det var en stålbank overspringer eller en nedgænger skal jeg lade være usagt.

Der går kun et par minutter efter jeg har haft den store følger før en god fisk klapper kæberne sammen om Snurrebassen. Fisken som huggede helt ude i kasten, kvittere med et par fine spring og et godt langt udløb. De første 30 sekunder er der fuld smæk på fisken der kæmper en brav kamp. Selvom fisken har en god størrelse bliver fighten hurtigt kedelig, idet havørreden stort set selv svømmer med ind. Da fisken kommer ind over revet driver den på siden, og den bliver nettet i første forsøg. Da fisken ligger i nettet bliver vandet rundt om farvet rødt. Det er tydeligt at den bløder kraftigt fra gællerne i den ene side. Fisken som er en ”Københavner blank” hanfisk ville jeg under normale omstændigheder have genudsat, men der er ikke noget, at gøre idet den reelt set er død grundet et stort blodtab. Blodtabet forklarer også hvorfor fisken så pludseligt holdt op med at kæmpe under fighten.

Fisken blev efterfølgende målt til 67 cm og vejet til 3,15 kilo. Det giver den en konditionsfaktor på 1,05. Udover ovenstående gav turen to mindre havørreder på 46 og 47 cm. Alle fiskene blev fanget på Snurrebassen no. 3 i blå/krystalina.