Rasmus Ditlefsen har sendt mig følgende fangstrapport. Udover at være en dygtig kystfisker, bruger Rasmus også lidt tid på nogle af Lolland og Falsters små vandløb i jagten på aborren eller Matasfisken som han ynder at kalde den.

Bifangst under aborrefiskeri

Jeg kunne lige nå en time inden det blev mørkt og tog til et af de lokale småvandløb for at finde aborrerne. Ankommet til spottet kunne jeg se, at vandet var steget og der derfor ingen strøm var. Dette er normalt ensbetydende med dårligt fiskeri. Nu er strækkets bedste hul, lige hvor man parkerer, så i stedet for at køre videre til et andet vandløb, besluttede jeg mig lige for at prøve nogle enkelte kast.

En fyr kommer gående med en barnevogn og stopper op da jeg lægger første kast ud. “Er det godt at fiske her?” spørger han. Jeg drejer hovedet og siger “Naaa….der kan være enkelte aborre på strækket, men med den høje vandstand tror jeg ikke rigtig” mere når jeg ikke at sige før min 6 fods aborre stang flexer igennem.

Fisken kommer op og laver en lille hvirvel i overfladen, og jeg tror det er en nedgænger omkring målet. Jeg fortæller ham at den skal retur og, at den ikke ser særlig stor ud. Fisken går tungt rundt i hullet og kommer med nogle gevaldige rusk. Som minutterne går, begynder jeg at forstå at det ikke slet ikke er en nedgænger og den er noget større end en målsfisk. Jeg kan simpelthen ikke få den i overfladen, og den bliver ved med bare at gå tungt nede i hullet.

Flere cykelister kommer forbi og stopper op form, at se hvad det da er jeg har på krogen i det meget lille vandløb. Efter 5 minutter tager fisket et langt udløb ned af åen og går helt fri af vandet, i et højt spring med dertilhørende klapsalver fra tilskuerne. De næste 4-5 minutter bliver havørreden ved med, at tage små hidsige udløb hver gang den kommer tæt på bredden. Idet jeg kun er på aborretur ligger fangstnettet derhjemme og jeg må derfor håndlande fisken.

Første gang havørreden kommer ind på siden, få jeg et godt tag i den og får den op på brinken. Jeg får løsnet min Mepps og prøver ihærdigt at få liv i fisken igen, men den er så udtrættet at det virker umuligt. Fordi jeg fiskede med relativt let gear til aborrerne, svæver tankerne omkring ophobning af mælkesyre i baghovedet. Efter et minuts genoplivning uden resultat vælger jeg, at tage fisken op af vandet for at aflive den.

Jeg får hurtigt målt og vejet havørreden til 65 cm og 3,350 Kg. En af tilskuerne låner mit kamera og tager et par hurtige fotos.

Det er ikke normalt, at fange så stor og fin en havørred i en lille å på Lolland slutter Rasmus fangstrapporten med.