Madeira, Jaci & Samuel

Kom med på dit livs fisketur efter peacock bass, den sagnomspundne arapaima, redtail catfish eller den enorme piraiba som kan nå en kampvægt på mere end 200 kilo. På denne tur har du mulighed for, at opleve alt fra tungt og passivt mallefiskeri til let og aktivt fiskeri. Uanset hvad kan du se frem til 5 fiskedage hvor der er garanti for action og tunge fights.

Madeira er med sine 3250 kilometer den største biflod i hele Amazonas. Floden regnes faktisk som en af de største i hele verden med en vandføring på imponerende 31.200 kubikmeter i sekundet. Til sammenligning har Gudenåen en vandføring på 32,4 kubikmeter pr sekund. Det er ikke uden grund, at Porto Velho som Madeira løber gennem ofte bliver kaldt “lystfiskeriets hovedstad”, for med mere end 800 forskellige fiskearter er artsrigdommen i floden intet mindre end imponerende. Maderia er verdenskendt for en stor bestand af arapaima, jau samt redtail catfish, hvilket også er de primære arter vi skal fiske efter i Madeira.

Jaci er en mindre biflod til Madeira. Hotellet vi bor på ligger nærmest på breden af Jaci og Madeira, så fra hotel til bådene vi fisker fra, er der under fem minutter i bil. Hotellet  er familiedrevet, og hver morgen har vi adgang til en stor morgenbuffet hvor alt er hjemmelavet. Vi bor på delte dobbeltværelser med aircondition. På hvert værelse er der bad og toilet. I Jaci er der et godt fiskeri efter tigermaller, Arapaima, ferskvandsrokker og piratfisk. I den nedre del af Jaci er der rig mulighed for at se floddelfiner.

Samuel er et menneskabt vandreservoir og en del af Jamari river. I Samuel sejler vi mellem 10.000 vis af oversvømmede træer som udgør de perfekte skjulesteder for den glubske peacock bass. Vandet i Samuel er spritklart og synet af en stime peacock bass som skyder frem fra sit skjul i jagten på ens wobler, er noget som virkelig kan få pulsen op. Udover at være lynhurtige er peacock bass hårdt fightende.

Fiskegrej er med i prisen! 

Ofte kan det være en bekostelig affære, at tage til udlandet for at fiske. Hos Ifish Travel har vi et “grejhotel” hvor du som kunde kvit og frit bliver udstyret med fiskegrej til turen. Helt konkret betyder det, at du som kunde ikke skal bruge penge på hjul, stænger,  forfangsliner, stålforfang samt kroge, da alt dette er med i prisen. Det betyder i praksis, at du som kunde ikke behøver tænke på, hvad du skal medbringe af fiskegrej. Ønsker du at medbringe dit eget fiskegrej på rejsen, står vi selvfølgelig til rådighed i forhold til råd og vejledning, når det kommer til grejvalg. Du kan her på siden læse om hvilket grej vi anbefaler til fiskeri i Maderia, Jaci og Samuel.

Mere end en drøm

Udlev drømmen og tag med på dit livs fisketur til Amazonas, hvor papegøjer, kaimaner og floddelfiner er hyppige gæster. Selvom området ved Madeira, Jaci og Samuel ligger mindre end 100 kilometer fra Porto Velho, som er hovedstad i den brasilianske delstat Rondonia, føler man sig omsluttet af regnskoven når man færdes i båd på floderne.

Alt inklusiv

Når vi siger, at der er sørget for alt, fra du bliver hentet i Porto Velho, til du igen bliver sat på flyet hjem, mener vi det. Det eneste du skal gøre er at slappe af og fiske.  Der er folk til at sørge for alle praktiske opgaver bliver løst.

Ring og hør mere

+45 20485045