Intropris

Madeira & Jaci november 2024

24.999,00 kr.

Kom med på dit livs fisketur efter peacock bass, den sagnomspundne arapaima, redtail catfish eller den enorme piraiba som kan nå en kampvægt på mere end 200 kilo. På denne tur har du mulighed for, at opleve alt fra tungt og passivt mallefiskeri til let og aktivt fiskeri. Uanset hvad kan du se frem til 5 fiskedage hvor der er garanti for action og tunge fights.

Madeira er med sine 3250 kilometer den største biflod i hele Amazonas. Floden regnes faktisk som en af de største i hele verden med en vandføring på imponerende 31.200 kubikmeter i sekundet. Til sammenligning har Gudenåen en vandføring på 32,4 kubikmeter pr sekund. Det er ikke uden grund, at Porto Velho som Madeira løber gennem i Brasilien bliver kaldt “lystfiskeriets hovedstad”, for med mere end 800 forskellige fiskearter er artsrigdommen i floden i sin helt egen liga. Maderia er verdenskendt for en stor bestand af arapaima, jau samt red tail catfish, hvilket også er de primære arter vi skal fiske efter i Madeira.

Jaci er en mindre biflod til Madeira og hotellet vi bor på ligger nærmest på breden af Jaci og Madeira så fra hotel til bådene vi fisker fra, er der under fem minutter i bil. Hotellet  er familiedrevet og hver morgen har vi adgang til en stor morgenbuffet hvor alt er hjemmelavet. Vi bor på delte dobbeltværelser med aircondition. På hvert værelse er der bad og toilet. I Jaci er der et godt fiskeri efter tigermaller, Arapaima, ferskvandsrokker og piratfisk. I den nedre del af Jaci er der rig mulighed for at se floddelfiner.

På lager

Ifish travel sælger flybilletter på flyselskabets vegne og er derfor ikke din aftalepart, men kun formidler af billetterne. Det er flyselskabet der, er din aftalepart og det er flyselskabet der levere flyrejsen. Flyselskabet er ansvarlig for aftalens opfyldelse.

Det koster ikke ekstra at låne fiskegrej af os. Vi vil dog meget gerne vide om du selv tager grej med eller vil låne det af os.

Kategori:

Beskrivelse

Inkluderet i prisen:

  • 6,5 fiskedage heraf fem og en halv i båd
  • 2 fiskere pr båd med lokal guide
  • Levende agn
  • Hotel/lodge fra ankomst i Porto Velho
  • Delt dobbeltværelse med aircondition og badeværelse
  • Alle måltider fra ankomst til Porto Velho
  • Alle drikkevarer undtagen hård alkohol
  • Al transport fra ankomst til Porto Velho
  • Dansk rejseleder

Program:

Dag 1
Afgang fra Kastrup lufthavn. Typisk tager flyveturen fra Kastrup til vi er fremme i Porto Velho mellem 22 og 32 timer. Der må forventes 2-3 mellemlandinger.

Dag 2
Ankomst til Porto Velho i Brasilien. Efter ankomst bliver vi som gruppe fragtet til vores hotel i Jaci. Dette foregår enten i minibus eller SUV.

Dag 3 – 7
Hel fiskedag i Madeira eller Jaci. Der er morgenmad på hotellet fra 05:00 – 05:30. Morgenmaden består af en buffet med et stort udvalg af helt frisklavet mad, som består af lokale retter. Kl. ca. 05:30 bliver vi kørt til bådene som ligger 5 minutter fra hotellet. fra 06:00 – 18:00 fisker vi. Midt på dagen holder vi frokost på floden, hvor vi får grillet oksekøb med ris, salat og årstidens tilbehør.

Dag 8
Efter morgenmaden bliver vi kørt til Porto Velho, hvor vi får mulighed for at se byen og eventuelt købe lidt souvenirers til dem derhjemme. I løbet af eftermiddagen bliver vi sat af i lufthavnen og turen går med fly mod Danmark.

Dag 9
Ankomst til Kastrup lufthavn.

Programmet for turen er vejledende og der kan forekomme ændringer. Der vil dog ikke blive ændret på at turen indeholder 5 hele fiskedag. Et komplet og mere detaljeret turprogram vil blive udsendt ca. 30 dage før afrejse.

Ikke inkluderet i prisen:

  • Forplejning under ud -og hjemrejse
  • Drikkepenge til guider (typisk 100 dollars)
  • Rejse og afbestillingsforsikringer. Her henvises til vores salgs- og leveringsbetingelser
  • Alt andet som ikke er nævnt som inkluderet i rejsebeskrivelsen
  • Flybilletter