Selvom temperaturen lå tæt på 30 grader og sveden havlede af mig mens jeg pakkede waders og grej i bilen, så jeg virkelig frem til, at komme på kysten igen. De sidste par uger var brugt i familiens tegn og fiskeriet havde derfor stået på standby.

Dagens spot var mest af alt valgt ud fra, at jeg ikke orkede, at gå flere kilometer i sommervarmen. Det kan godt være, at åndbare waders langt fra er ligeså varme som neoprenwaders, men i næsten 30 graders varme bliver selv en kort gåtur hurtigt en svedig affæreJeg var på pladsen to timer inden solen gik ned og regnede derfor ikke med, at der ville ske det helt store den første times tid. Med sveden dryppende af ansigtet blev bombardaen hurtigt sat på linen og en almindelig kobberbasse bundet på en kraftig krog i str. 10 blev smidt for enden af forfanget. Min plan var, at jeg lige skulle ud i vandet for at blive afkølet inden jeg skiftede til en af mine nye rørfluer til L-rig.

Efter et kvarters fiskeri skete det utrolige, en stor fisk knaldede hårdt på kobberbassen i det jeg strammede linen op efter et kast. Fisken rullede rundt i overfladen ca. 80 meter ude, og ud fra skumsprøjt og hårde dybe dunk i stangen var der ingen tvivl om, at det var en 3+er jeg havde fat i. I løbet af et par minutter havde jeg fisken inde på tæt hold. Den begyndte igen at rulle det bedste den havde lært, og jeg fik endelig set hele fisken. Mens fisken stak af i et udløb skød jeg den til at veje omkring fire kilo.

Midt i udløbet blev min line slap. Væk var en rigtig god sommerfisk.

Når der er en er der flere. Bombardaen blev hurtigt kastet ud igen. Allerede efter et par kast var der bud igen. To hurtige dunk var alt hvad denne fisk ville inden den smuttede.

Solen stod stadig højt på himlen og selvom jeg stod i vand til livet var det varmt som en i helvede. Der var dog ingen udvej. Jeg blev nød til at gå på land og skifte kobberbassen ud med en rørflue og et L-rig. Inde på land faldt valget på en af mine nye rejefluer. Selvom det tager langt under fem minutter, at sætte fluen på forfanget, binde den lille ophængerknude og stopknuden af Power Gum følte jeg mig som strandet i Sahara.

Da solen nærmede sig horisonten skete det endelig. En fin fisk knaldede på fluen og fighten kunne begynde. Efter et par minutter kunne jeg nette en fin sommerørred lige over halvmeteren. Som altid når man fisker med L-rig sad den lille trekrog solidt plantet i munden på fisken.

Havde jeg dog bare fisket med L-rigget til at begynde med, ville der med rimelig sandsynlighed ligge en stor fed fire kilos havørred gemt under en klat kølig tang inde på stranden. Som man siger, af skade bliver man klog.

Kobberbassen som jeg fiskede med har faktisk været skyld i ikke så få mistede fisk. Den er bundet på en meget kraftig krog. Der er langt fra krogspids til enden af modhageren og kroggabet er ikke særlig bredt. Alt sammen faktorer som spiller en stor rolle i forhold til, at kroge en havørred.

I bogen Havørred – Refleksioner på kysten beskriver Jens Bursell meget detaljeret hvorfor man mister fisk og hvilke egenskaber en krog ikke skal have. Den krog kobberbassen var bundet på er, et skoleeksempel på hvordan en krog til havørredfiskeri ikke skal være.