Fiskerejser til Norge

To store langer fanget på en af vores fiskerejser til Smøla i Norge.

Norge er kendt for et fantastisk havfiskeriet. En fiskerejse til Norge er en spændende og mindeværdig oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for.

Vores fiskerejser til Norge går til Øen Smøla, som ligger ud for kysten af Møre og Romsdal fylke i Norge. Området er kendt for sit rige marine liv og betagende natur, hvilket danner den perfekte ramme for fiskerejsen.

På vores fiskerejser er det muligt, at tage på korte kystnære fisketure samt længere ture ud på åbent hav. På flere af vores fiskerejser til Smøla, er der en dagstur med fiskecentrets “turbåd” Fredig med i prisen.  På fisketurene med Fredig kommer vil langt til havs, i jagten på størrer torsk, sej, langer og helleflyndere.

Ved Smøla har du mulighed for at fange en række forskellige arter, herunder torsk, helleflynder, sej, lange, og endda rovfisk som laks og havørred, der vandre ind i fjorden.

Smøla ligger godt placeret i forhold til fiskeri. Der er direkte adgang til Atlanterhavet, men også en lækker skærgård, omkranset af ca. 5000 holme og skær, så der er altid rig mulighed for at finde læ et sted.

Havfiskecenteret har et stor udvalg af moderne og komfortable både udstyret med nyere motorer og navigationsudstyr, der sikrer, at du har alt, hvad du behøver for en vellykket tur. Leje af bådene er altid inkluderet i vores priser.

Efter en dag på vandet kan du vende tilbage til Smøla Havfiskesenter, hvor man kan rense fisk og senere slappe af i faciliteterne på havfiskecenteret, der omfatter restaurant/bar, sauna og andre rekreative muligheder.

På havfiskecentret bor vi i hytter eller mindre lejligheder med køkken, bad og toilet. Som udgangspunkt bliver du indkvarteret på et delt dobbeltværelse. Der er ofte mulighed for at få et enkeltværelse mod merbetaling.

Smøla Havfiskesenter er godkendt af den norske fødevarestyrelse, så det er muligt hjemtage op til 18 kg fileteret fisk per mand.

Hvis du vil vide mere om vores fiskerejser til Norge, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Et par flotte langer fanget fra turbåden Freidig i Norge.

Det får du

NorgeMed en fuld pakke fra os af, så er alt i turen inkluderet fra Kastrup Lufthavn til du er i Kastrup Lufthavn igen, med undtagelse af mad, drikkevarer og brændstof til biler og både. Vi bor på en fiskecamp i bedste norske stil, hvor der ikke af sparet på idyllen.

Fiskeriet foregår fra 5-6 meter glasfiberbåde med mellem 25 og 40HK 4 takts påhængsmotorer fra Honda. Bådene er udstyret med kortplotter og ekkolod. Bådene er utrolig brede og sidestabile, så de egner sig rigtig godt til det norske havfiskeri. På en normal fiskedag bruges der mellem 15 og 25 liter benzin.

I Smøla bliver I indkvarteret i hytter/lejligheder med plads til alt fra 4 – 9 mand. En seksmands lejlighed er normalt indrettet med to værelser med enkelt senge og to værelser med dobbelte enkeltsenge. I alle lejlighederne findes der køleskab, stue samt fælles bad og toilet.

Fiskekutteren “Freidig” er Smøla Havfiskesenters egen kutter. Den Kan tilkøbes i vores pakkerejser og er en god tilføjelse og mulighed for at komme ud de dage, hvor vejret og vandet ikke er helt optimalt til de mindre både. “Freidig” føres af ejeren af havfiskesenteret, og han kender alle de super gode pladser.

Fisk ved Smøla

HELLEFLYNDEREN er den ultimative trofæfisk i det nordiske havfiskeri, så det er jo ganske heldigt, at den er en hyppig gæst omkring Smøla.  Flynderen trækker ind for at gyde, men en større bestand er også fastboende, da der ligger flere økologiske flynderopdræt i området.

TORSKEN kan i Norge nå størrelser vi kun kan drømme om at fange  på vores breddegrader. Fisk i 10kg+ skalaen er ikke en sjældenhed, men de fleste fisk man fanger ligger da med et snit der er lidt lavere. Men der er mange af dem, og fiskeriet er utroligt underholdende og kan give en del fisk i fryseren derhjemme. 

 

SEJEN er en stærkt undervurderet fisk. Ikke nok med at det er en fantastisk sjov fisk at fighte, især på det lidt lettere grej, så smager den også utrolig godt. Sejen i området har en god snitstørrelse, og sej i størrelsesordenen 6-8kg er ikke helt unormalt. De kan være grundlag for massere af sjov i timevis.

 

LANGEN er en populær fisk i området. Ikke mindst på grund af den gode spisefisk det er, men også på grund af den størrelse de kan nå i Norge. Den største lange der er fanget i Smøla, er noget man kun kan fantasere om som dansker. Fisk over 150cm bliver jævnligt trukket op fra dybet.

 

Ring og hør mere

+45 61 308 408