Eksklusivt fiskeri efter stalling, gedde, aborre samt ørred og laks
Oplev et eksklusivt fiskeri i den svenske elv Faxelven. Den svenske elv tilbyder en enestående oplevelse i rå og uberørte natur i det midtsvenske. Faxelven, beliggende i Västerbotten-regionen, er kendt for sit klare vand, frodige skove og det spektakulære landskab, der omgiver elven.
Det er ikke uden grund at lystfiskere bliver tiltrukket af Faxelven. Elven har en meget stor bestand af stalling, aborre, gedder, samt ørred og laks. Faxelven er meget varieret og byder på fiskeri i alt fra store langsomt flydende pools til strømfyldte stræk.
Fiskeriet i Faxelven er reguleret af strenge bæredygtighedsprincipper og fangstbegrænsninger for at sikre bevarelsen af bestandene. Catch and release er almindeligt praktiseret i elven for at bevare den gode bestand af laks, gedde, stalling og aborre.
Vores fiskecamp ligger på et privat område direkte ned til Faxelven, med tilhørende privat stræk på elven. Med andre ord, er det kun os der må fiske på denne strækning, hvilket holder fiskepresset nede på et minimum.
Gedde, aborre og stalling
Faxelven byder på et spændende fiskeri efter gedder i 10 kilos klassen samt fiskeri efter store grove aborre. Derudover er Faxelven kendt for sit rigtig gode fiskeri efter stalling.
Udover selve fiskeriet kan man langs Faxelven opleve et dyreliv uden sidestykke, med mulighed for at se bjørn, elg, los samt flere forskellige fuglearter.
Campen byder på et idyllisk scenarie med direkte udsigt til klippesider, frodig skov og selvfølgelig Faxelven. Vi har to huse som til sammen kan huse op til 14 personer. Vi har klassiske primitive forhold, med vand direkte fra kilde i klipperne og køkken i klassisk svensk stil. Husene er i de kolde perioder opvarmet ved hjælp af brændeovne, og man får følelsen af, at være kommet til en moderne udgave af Astrid Lindgreens verden.